Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store ting i vente: Læg en teateroplevelse under juletræet

Af Christina Frederiksen

Det kan være svært at finde den rette julegave, men den bedste gave er den tid, vi bruger sammen – og her er et besøg på Odense Teater en vidunderlig fælles oplevelse.

Odense Teater er selvfølgelig klar med en perlerække af forestillinger for store og små, så du finder uden problemer den perfekte julegave til din mand eller kone, forældre eller svigerforældre, børn eller børnebørn.

Mange har et varmt forhold til “Dirty Dancing”, så her var det oplagt med billetter til musicalen med blandt andre Silas Holst og Mathilde Norholt i en kæmpe opsætning, som kommer til Odense i samarbejde mellem Odense Teater og ODEON.

Det er en oplevelse, man går og glæder sig til.

Hele familien kan også glæde sig til Odense Teaters opsætning af “Valhalla” – baseret på Peter Madsens kendte tegneserie. Tjalfe og Røskva skal hjælpe guderne med at klare ragnarok i en flot og stor familieforestilling. En dejlig oplevelse med børn eller børnebørn.

For de helt små kunne “Mille og den grimme ælling” være det perfekte møde med teatret.

Mille Gori kommer forbi

Mille Gori – kendt fra DR’s Ramasjang – fortæller eventyret om den grimme ælling i en rigtig og flot teateropsætning på Store Scene. De små vil møde teatermagien og et vidunderligt eventyr i en forestilling, som kan ses af alle fra 3 år og op.

Hvis det er forældre eller svigerforældre, som skal overraskes, er det oplagt med “Den Stundesløse”, som er en vild og skør Holberg-komedie, hvor lattermusklerne virkelig bliver rørt. En glad og sjov aften i teatret.

Til sidst bør “I dit korte liv” nævnes.

Odense Teater byder inden for til en teaterkoncert med dansk musik fra 30’erne og frem til i dag. Skuespillerne synger salen op med velkendte og elskede sange – og der er naturligvis tilladt at synge lidt med. I dit korte liv bliver en rejse gennem dansk musik, som vi kender og elsker.

Billetter – og gavekort – kan købes på www.odenseteater.dk eller i teatrets billetservice, som har åbent mandage, onsdage og fredage fra kl. 9 til 14. I den sidste uge op til jul er der åbent alle hverdage.

Del artikel

Andre læser også