Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

God nyhed: Nu bliver Flextur indført i Odense

Arkivfoto: Odense Letbane
Arkivfoto: Odense Letbane

Bor man i udkanten af Odense Kommune, kan der være langt at gå, før man kan stige på bus, tog eller letbane.

Derfor bliver Flextur nu også indført i Odense, så man enten kan blive kørt til eller fra et sted, hvor man kan skifte mellem flexbilen og bus, tog eller letbane – eller man kan køre hele vejen fra dør til dør.

Alle vil kunne benytte Flextur fra kl. 6-24 alle ugens dage. Med Flextur bliver man kørt i en bil eller minibus, hvis man i forvejen har bestilt en tur. Man skal bestille senest 1 time før man ønsker at rejse.   

Man kan fortsat benytte de nuværende Teletaxi-ordninger i Odense, sideløbende med det nye tilbud.

Dog med undtagelse af Teletaxi-ordningen i Lumby, som var et midlertidigt tilbud frem til etablering af nye stoppesteder på Otterupvej ved Lumby. Lumby vil naturligvis også have adgang til tilbuddet om Flextur fra 15. januar.

Dækker nu hele Fyn og Langeland 

Odenseanerne får mulighed for at benytte Flextur fra 15. januar, hvor FynBus gennemfører en større forenkling af de åbne flextrafik-ordninger, der hidtil har dækket de fleste kommuner på Fyn.

I den forbindelse bliver det også muligt at benytte Flextur i Odense og på Langeland, så alle kommuner i FynBus’ område er med i den nye og mere brugervenlige ordning. 

”I FynBus’ bestyrelse har vi lagt vægt på at få en fælles løsning, som alle fynboer og langelændere kan få glæde af. Flextrafikken kan i dag godt være svær at forstå og navigere i, og derfor gør vi nu en indsats for at gøre det nemmere og mere ensartet på tværs af Fyn og Langeland at bruge tilbuddet, siger Tim Vermund Andersen, der er bestyrelsesformand for FynBus.

Hvordan bruger man Flextur? 

Hvis man vil med Flextur, får man det fulde tilbud ved at bestille på Rejseplanen. Rejseplanen kan tilbyde Flexture, der er planlagt i sammenhæng med den øvrige kollektive trafik, fx hvis man har langt til stoppestedet.

Er der ikke bus, tog eller letbane tilgængeligt, kan man køre med Flextur hele vejen fra dør til dør. Man kan også bestille via telefonen, men her får man kun tilbudt dør til dør-rejser.

Hvis man rejser fra dør til dør, koster Flextur 8 kr./km., med en minimumspris på 56 kr. 

Bestiller man en rejse i sammenhæng med en bus-, tog- eller letbanerejse koster Flextur 4 kr./km., med en minimumspris på 28 kr. Har man pendlerkort (inkl. Pensionistkort Fyn Rundt), Ungdomskort eller alm. togbillet, der gælder til bus- tog- eller letbane-delen af rejsen, skal man dog ikke betale ekstra for Flexturen. 

I de områder af Odense Kommune, der har under 400 meter til bus, tog eller letbane, bliver der indført en byzone, som betyder at prisen vil være sammenlignelig med en taxa-rejse, hvis man vil køre fra dør til dør.

Man kan dog fortsat køre Flextur til den billige takst på 4 kr./km., hvis man bestiller en rejse, der er koordineret med en bus-, tog- eller letbanetur. 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.