Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gode idéer efterlyses: 2,2 mio. kr. uddeles til Odenses lokalområder

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Nigel Swales
Foto: Nigel Swales

Vi kan allesammen blive enige om, at Odense er en skøn by at bo i.

Men der er selvfølgelig også altid ting, der kan blive bedre.

Du har nu en helt unik mulighed for at have indflydelse på, når Center for Civilsamfund er klar til at uddele hele 2,2 millioner kroner ud over Odenses lokalområder til glæde og gavn for fællesskabet.

Pengene bliver fordelt på 10 portioner á 220.000 kroner, som går til gode idéer og projekter i Borgerne Bestemmer 2019.

Vi vil gerne have stærke og aktive lokalområder, og med “Borgerne Bestemmer” understøtter vi, at engagerede borgere kan gøre deres bydel bedre.

Gennem årene er mange spændende idéer blevet gjort til virkelighed på denne måde, og jeg tvivler ikke på, at vi får en masse gode ansøgninger, for Odense er kendetegnet af mange dygtige og engagerede ildsjæle,” siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) i en pressemeddelelse. 

Gode idéer efterlyses

Tidligere har man støttet mange forskellige projekter – lige fra naturlegepladser, skaterparker, multibaner, bænke, bistader, badebroer, svævebaner og en pizzaovn.

For at få del i pengene i dit lokalområde kræver det dog, at du danner en lokalt forankret arbejdsgruppe.

“Forestil dig en gruppe mennesker – en styregruppe – der sammen brænder for at udvikle deres lokalområde. Det kan f.eks. være et fællesskab på mindst 5 personer bestående af repræsentanter fra foreninger, institutioner og individuelle ildsjæle.

Styregruppen skal søge om deltagelse i “Borgerne Bestemmer” 2019. Det er vigtigt at forstå, at det ikke er meningen, at de selv skal byde ind med konkrete idéer.

De skal i stedet have lyst til at bidrage til, at lige netop deres lokalområde får en pose penge til udvikling.” forklarer Rosanna Beth Sloth, der er projektleder i Odense Kommunes Center for Civilsamfund.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Migogodense (@migogodense) den

Sådan ansøger du

Hvis man ønsker at deltage i “Borgerne Bestemmer”, kan den motiverede ansøgning sendes fra den 11. marts – og inden mandag den 15. april kl. 12 – via et ansøgningsskema på www.odense.dk/borgernebestemmer.

Blandt alle ansøgninger udvælges de ti bedste, som hver får 220.000 kr.

Styregruppens opgave er efterfølgende at gøre medborgerne i lokalområdet opmærksom på den nye pulje, så flest muligt kan byde ind med idéer og forslag til projekter.

Hvilke idéer, der i sidste ende skal finansieres af puljen og realiseres, udvælges ved en demokratisk afstemning.

Valgdagen, som den hedder, arrangeres af styregruppen, og alle i området må stemme. Man skal dog være mindst 10 år for at kunne stemme.

“Det fantastiske ved “Borgerne Bestemmer” er, at det er styregrupperne og borgerne selv, som styrer udviklingen af de lokale initiativer.

Center for Civilsamfund understøtter styregrupperne og efterfølgende idéstillerne, men det hele drives af borgere, som kender deres lokalområde og ved, hvad der er behov for,” siger Rosanna Beth Sloth.

Du kan læse mere om Borgerne Bestemmer lige her.

Del artikel

Andre læser også