Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Godt tilbud: Husk at du kan køre billigt med letbanen i august

Af Christina Frederiksen
Foto: Odense Letbane
Foto: Odense Letbane

Letbanen har kørt i nogle måneder.

Hvis du ikke allerede har vænnet dig til at køre med Odenses nye transportmiddel, så har Fynbus netop lanceret et godt tilbud – som vi også tidligere har omtalt her på MigogOdense.

I hele august og september kan du for blot 199 kr. pr. måned køre frit med letbane, bybus og regionalbus inden for Odense Kommunes grænser.

Da hele letbanestrækningen ligger i Odense, så er der med andre ord fri kørsel på hele turen mellem Tarup og Hjallese.

Det nye tilbud, kaldet ”Pendler Odense”, kommer i forlængelse af FynBus’ lancering af det nye bynet, hvor busruterne i Odense fra 31. juli blev tilpasset letbanens opstart.

Følger kalender-måneden

Med en pris på 199 kr. for et Pendler Odense-kort er der penge at spare, hvis du blot nogle få gange om ugen bruger offentlig transport i Odense.

Til sammenligning koster et normalt pendlerkort 384 kr. for 30 dages fri transport i Odense.

Dog er der visse begrænsninger ved Pendler Odense-tilbuddet.

Først og fremmest så følger tilbuddet kalendermåneden.

Hvilket vil sige, at du køber et Pendler Odense-kort for enten august eller september. Så jo før i august (eller september), du køber kortet – jo større værdi får du af tilbuddet.

Vær også opmærksom på, at Pendler Odense-kortet ikke gælder i Arriva og DSB, ligesom kørsel med regionalbus alene gælder i Odense Kommune.

Du kan hente mere information om Pendler Odense på FynBus’ hjemmeside

Og du bestiller dit Pendler Odense-kort via FynBus’ webshop – eller i FynBus Mobilbillet-appen.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler