MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gør et kup: Kæmpe indendørs Vintage Deluxe marked kommer til Odense

Af Redaktionen

Vi kender de klassiske loppe- og vintagemarkeder.

Men Vintage Deluxe tager det lige et par niveauer op.

Det populære vintage-marked, der har spredt sig fra Aalborg og ud til resten af landet med stor succes, rammer Odense i næste weekend fra 15-17 november.

Vintage Deluxe Markederne er stedet, hvor arrangørerne samler Danmarks BEDSTE vintage butikker under ET tag. Igen holder man det i DOK5000.

Så hvis du er til personlig indretning og indretning med lækre kvalitets varer – klassisk Design møbler, rå indutriel design, smuk keramik, charmerende fransk landstil, nordisk landstil, retro, unikke fund og kuriosa, men også hvis du er til det smukke vintage tøj, så er Vintage Deluxe Marked det helt rigtige sted for dig.

Her finder du lige de ting der er med til at gøre dit hjem og dig unikt og personligt.

Find retro julepynt

Det er også perfekt timing, når julen er ved at nærme sig. Du vil kunne finde en masse utrolig smuk gammelt julepynt hos mange af de forskellige udstillere.

Det var i 2018, at indehaverne af vintage-butikken Le Renard, besluttede sig for at lave et helt eksklusivt vintage-marked, hvor de bedste samles.

For arrangørerne Katerina og Mikkel har det været rigtig vigtigt, at samle en bred vifte af udstillere fra hele landet for at give markedet et så bredt spænd som muligt.

”Vi har til en vis grad udvalgt de udstillere, der vil være tilstede til Vintage Deluxe Markedet, fordi vi gerne vil have så mange forskellige genrer og ting som muligt. Der skal være kvalitet til enhver smag.

Der kommer udstillere fra hele landet. Alt fra de lokale – Møn, København og Fyn. Og fælles for vores udstillere er, at det er folk der, ligesom os, lever af det.

Det er mest personer med egen butik, hvilket også vil sige, at der vil være alt fra Wegner stole – PH lamper, og stilarter indenfor vintage såsom tøj, upcycling, rå industrielle ting, fransk landstil, klassisk design og retro ting,” har Katerina tidligere fortalt vores søster-medie MigOgAalborg.

Få adgang før alle andre

Det hele starter fredag d. 15. november med en særlig VIP-entré, hvor man kan være de første, der får fingrene i de unikke vintage-ting.

Det foregår mellem 16.00-20.00 med entré 120kr i forsalg og 150kr i døren.

Inklusiv i billetten er en goodiebag med lækre magasiner, armbånd der giver adgang hele weekenden og så bydes der på et glas bobler. 

Lørdag og søndag er der så åbnet op for alle med entré på en 50’er.

Der vil være mulighed for at købe lækker streetfood alle dage og der er vin- og champagnebar, samt kaffebil og pandekagebil.

Hvad: Vintage Deluxe Marked
Hvor: DOK5000
Hvornår: Fredag d. 15. november kl. 16-20
Lørdag d. 16. november 10.00-18.00
Søndag Søndag d. 17. november 10-16

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien