Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gorm’s vender retur til byen: Her kan du igen få de populære pizzaer i Odense

Af Michael Qureshi

I flere år havde Odense fornøjelsen af pizza-kæden Gorm’s.

Desværre lukkede den populære restaurant i 2019 for at fokusere på de resterende restauranter i landet.

Men nu vender Gorm’s tilbage – for en stund.

Anarkist Beer & Food Lab har udviklet et stærkt koncept, hvor de trækker kendte navne ind i køkkenet i et par måneders Pop Up.

Nu har de løftet sløret for, hvem der er deres pop-up i køkkenet sommeren over, og faktisk tyvstarter man og åbner allerede i dag. I morgen torsdag d. 5. maj er det officiel åbningsdag.

Det er faktisk lidt af en drøm, der går i opfyldelse for teamet bag Anarkist.

“Det er ingen hemmelighed at vi har arbejdet hårdt på at finde den perfekte partner til netop den her type mad.

Hvis det ikke er nogle, som går op i deres håndværk med samme passion, som vores egne bryggere gør, falder det til jorden,” forklarer brand manager for Anarkist, Anders Callesen.

Gorm’s har forandret sig siden sidst

Som nævnt er man altså blevet enige med Gorm’s, der kommer til at slå sine folder i de historiske lokaler på Albanigade 20. 

Det er et andet Gorm’s, der tropper op, end det der tidligere lå i Odense.

Koncernen har siden afskeden med Odense ryddet ud i ejerkredsen, strammet op på konceptet og gået tilbage til rødderne der oprindeligt var stjernekokken Gorm Wiswehs vision. 

Pizza og øl er af gode grunde en klassisk kombination.

“Der hvor vi for alvor ser muligheden for en ny gastronomisk oplevelse er at kombinere vores store udvalg af specialøl med de håndlavede pizzaer lavet på Gorms egen 14 år gamle surdej.

Der vil både være mulighed for at sidde og spise i de historiske lokaler og få en øl-menu tilpasset til maden der serveres fra køkkenet, og svinge ind hvis man er på farten og snuppe en af de populære pizzaklappere samt en kold fra vores Bottleshop,” forklarer Anders Callesen.

Anbefaler også charcuteri og ost

Men Gorm’s er også meget mere end pizza.

“Én ting du bare skal prøve, er vores Charcuteri og Ost.  Det bedste fra vores eget spisekammer, charcuterie fra fænomenale Troldgaarden og udvalgte oste fra Them Andelsmejeri.

Det hele er øko og møgflot håndværk. Serveres med lidt sylt, lidt syrnet og surdejsbrød,” siger Gorm Wisweh, der er en kendt tv-kok.

Du kan tyvstarte og smage maden allerede i dag onsdag kl. 16.00, når Anarkist Beer & Food lab for første gang siden genåbningen lukker op en onsdag.

Men den store officielle åbningsfest bliver torsdag den 5/5, hvor der vil være gratis fadøl til de første 50 der bestiller en pizza fra kortet.

Del artikel

Andre læser også