MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bliv komma-mester med nyt kursus: Få styr på reglerne én gang for alle

Af Christina Frederiksen

Hvis der er noget, der kan volde selv dygtige kommunikatører problemer, så er det komma-sætning.

Derfor har SDU og Sprognævnet nu besluttet at komme de komma-udfordrede danskere til undsætning.

Det sker med lanceringen af et nyt, gratis kommakursus, som kan tages online på et par timer.

Det er flere års arbejde, der kulminerer nu, hvor de to sprogkyndige institutioner giver alle danskere adgang til et gratis, digitalt kommakursus.

Kurset kan tilgås af alle danskere når-som-helst og hvor-som-helst, og det består af flere hundrede korte forklaringsvideoer og praktiske øvelser.

Brugerne skal dog ikke nødvendigvis gennemgå hele kurset.

Kurset er adaptivt, så brugerne efter en kort starttest bliver introduceret for lige præcis den viden og de færdigheder, som de mangler.

Og kan undlade resten.

Hvor mange tror du bliver glade for den gave? er jeg blevet spurgt om flere gange i projektet.

Men jeg tror, at vi er mange sprogbrugere – både øvede og mindre øvede – som har en oplevelse af, at vi ikke helt mestrer et af de vigtigste tegn i vores skriftsprog.

Det problem vil vi gerne afhjælpe, og så er dette projekt med til at markere, at vi som universitet også gerne vil tage et ansvar for den livslange læring for danskerne.

Dette er blot det første forsøg på at højne vores fælles viden og færdigheder her i landet,” siger Peter Bro, leder af journalistuddannelserne på Syddansk Universitet.

Afsluttes med diplom

Kurset blev åbnet for offentligheden i dag, mandag, og SDU har forberedt server-kapaciteten i kælderen under universitetet i Odense, så kurset kan klare tusindvis af samtidige brugere.

Kommakurset er blevet til i et tæt samarbejde med Dansk Sprognævn, og afhængigt af ens evner kan kurset vare fra 45 minutter til tre timer.

Kurset bliver afsluttet med et diplom – og alle kan tage kurset flere gange, hvis man gerne vil lære endnu mere – eller blive mindet om vigtige ting.

“Dansk Sprognævn fastlægger dansk retskrivning, og vi arbejder vedholdende ikke blot for at fastlægge retskrivningen, men også for at oplyse og rådgive om den.

Sproget er komplekst, men reglerne skal ikke være komplicerede at følge. Jo flere der skriver et korrekt dansk, jo stærkere bliver vores kommunikation i samfundet.

Vi ved, at kommaerne driller mange, og vi er glade for, at vi sammen med Syddansk Universitet lancerer et kursus i kommatering, som med sin niveaudeling og brugertilpasning kan gøre alle til bedre kommasættere,” siger Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn.

Folkegaven består af op imod 300 såkaldte nano-moduler (videoer, som varer fra få sekunder til 4-5 minutter), og her bliver brugerne blandt andet introduceret til øvelser og mange sproglige tips og tricks, der kan hjælpe med kommateringen.

Man lærer blandt andet at spejde efter signalord, lave ekko i sætningen og flytte rundt på ordene, så det hurtigt står klart, hvor kommaet skal stå.

Folkegaven er et samarbejde mellem SDU og Dansk Sprognævn.

Dansk Sprognævn blev oprettet i 1955 og er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Sprognævnet forsker for at normere dansk retskrivning, følge det danske sprogs udvikling og rådgive om dansk sprog og sprogbrug.

Tilmeld dig komma-kurset her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien