Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild udvikling: Hugorm-koncert bliver gratis – og udvides med EM-brag

Af Michael Qureshi

Odense Havn og Albani inviterer i samarbejde med Musikhuset Posten til gratis koncert og fodbold på storskærm på lørdag d. 26. juni.

Oprindeligt var der solgt mange billetter til Hugorm-koncerten, men nu får de mennesker, der har købt billet til koncerten med Hugorm, deres penge tilbage.

 “Vi vil gerne takke byens borgere for, at de er Havnen.

De er alle en del af det store potentiale på Odense Havn, der jo er en motor i byens moderne udvikling.

Og de er alle medejere af Havnen, der siden byen fik en havn i 1803 har været med til at skabe byens vækst og været forbindelsen til verden.

Og på samme måde er det naturligt, at odenseanerne mødes her på vejen mod Europamesterskabet,” siger Carsten Aa, direktør, Odense Havn, der glæder sig både til kampen og koncerten.

Traf en hurtig beslutning

 “Da Danmark kvalificerede sig til 1/8-finalen mod Wales, satte vi os sammen og traf en hurtig beslutning om, at vi gerne vil give odenseanerne en fed oplevelse på Byens Ø,” siger Freddy Larsen, Sponsorchef for Albani, og fortsætter:

 “Fodbolden samler folk, og vi har efter Corona-nedlukningen et stort behov for at få fælles kulturelle oplevelser igen. Og hvad er mere nærliggende end at skabe en folkefest for så mange som muligt på Byens Ø i forbindelse med koncerten med Hugorm?”

 Selv om arrangementet er gratis, skal man stadig have en billet.

 “For at deltage i arrangementet kræves stadig en billet, der kan hentes gratis på www.postenlive.dk, så længe lager haves – men der er kun 1.000 billetter, så man skal skynde sig!

Og selvom man har billet, skal man stadig have coronapas for at deltage,” siger Morten Østlund, spillestedsleder på Musikhuset Posten, og tilføjer, at der primært vil være ståpladser, men at der også vil være et begrænset antal siddepladser.

Fodbold først – fed rock bagefter

Lørdag 26. juni vises Danmarks kamp mod Wales på storskærm på Byens Ø fra kl. 18.00, og efter kampen går Hugorm på scenen ca. 20:30 og sætter endnu mere gang i festen. 

 Der kan købes både mad og drikkevarer på Byens Ø, som åbner kl. 16, hvor der bliver vist optakt til kampen.

 Det er Odense Havn og Albani, der i samarbejde med Musikhuset Posten står for arrangementet.

Del artikel

Andre læser også