Gratis padel: Lokal klub inviterer alle til at prøve sporten gratis i januar
Er du også bidt af en gal padel-loppe, har vi fremragende nyheder.
Den nye padel-klub i Dyurp har brug for hjælp med at spille sandet ned i deres kunstgræs inden den officielle åbning, og derfor inviterer de alle interesserede til gratis spil på de to doublebaner.
Det gælder i perioden fra den 3. januar og til og med den 16. januar 2022. Den officielle åbning er mandag den 17. januar 2022 på Tranehøjen 5.
Aktiv i det odenseanske idrætsliv
Dyrup Padel er en del af Firmaidræt Odense, der er den lokale idrætsforening i Dyrup/Bellinge.
Udover padel tilbyder foreningen også billard, badminton, pickleball, fodbold, indefodbold, håndbold og meget mere.
Selv skriver foreningen, at de ønsker at “være en kendt og aktiv forening i det odenseanske idrætsliv – med konstant fokus på at være førende inden for breddeidrætten.”
Måden man benytter sig af tilbuddet på er ved at oprette en gratis profil. Herefter kan man booke en bane via dette link.
Læs mere om Dyrup Padel her.
Hvad: Spil gratis padel
Hvor: Dyrup Padel, Tranehøjen 5, 5250 Odense
Hvornår: Den 3. til 16. januar 2022