Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis padel: Lokal klub inviterer børn og unge til padeltræning

Af Nathalia Hentze Nielsen

Så sent som i sidste uge kunne vi afsløre, at Odense har fået et helt nyt padelcenter.

Det er ikke overraskende med tanke på, hvor populær sporten er blevet i Danmark de seneste år.

At det også er en sport, der kan noget i børnehøjde, vil den lokale klub Odense Eventyr Padel slå fast med syvtommersøm.

Klubben ser gerne at flere børn og unge prøver kræfter med padel, og derfor inviterer de nu til helt gratis ungdomstræning.

Plads til 10 deltagere

Helt konkret drejer det sig som ungdomstræninger for hhv. 8-13 år og 14-18 år, som foregår hver tirsdag og torsdag i hele september.

Klubben skriver, at fokus er på at have det sjovt og udforske “elementer i padelspillet gennem leg, motorik, koordination, bevægelsesmønstre, præcision, teknik og spil.”

De slår også fast, at alle kan deltage uanset om man har erfaring med ketcherspil eller ej.

Det er som skrevet gratis at deltage, men da der kun er plads 10 til hver træning, skal man være lidt hurtigt ude.

Læs mere om ungdomstræningerne og book en plads her.

Del artikel

Andre læser også