Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Odense bugner af events: Klar med fem festivaler på 10 dage

Foto: H.C. Andersen Festivals
Foto: H.C. Andersen Festivals

August kan altså noget helt særligt i Odense.

Sommeren går på hæld, men til gengæld byder måneden på et overflødighedshorn af folkelige og kulturelle tilbud.

Det er nemlig her, at H.C. Andersen Festivals åbner. Den kæmpe store kulturfestival, hvor Odense bare kommer til at bugne af eventyrlige oplevelser for store og små.

Men H.C. Andersen Festivals står ikke alene.

For når festivalen traditionen tro løber af stablen i uge 34, og med åbning i dag – så betyder det også, at en stribe andre festivaler indtager byen.

Hele fem festival i år for at det ikke skal være løgn.

Vi giver dig her et overblik – og en opfordring til at komme ud og bruge Odense, der den kommende tid kommer til at vise sig fra sin allerbedste side!

Foto: H.C. Andersen Festivals

H.C. Andersen Festivals

Fra 15. til 25. august

Lysshow på Flakhaven, koncerter i ODEON, gøgl i gågaden og masser af streetart.

Hvis man med få ord skal beskrive, hvad H.C. Andersen Festivals er, så er det nok ovenstående.

Især er festivalen kendt for det episke lysshow, der igen i år er tilbage på Flakhaven – efter et par afstikkere til Munke Mose.

“”Vi glæder os enormt meget til at få lysshowet tilbage på rådhusets facade. Det var et kæmpe tilløbsstykke i de første fire år, hvor det for mange fynboer nærmest var synonym med H.C. Andersen Festivals.

Siden har Nojus Sabalis vist sine imponerende shows i Munke Mose, men nu synes vi, at tidspunktet var rigtigt til at få ham tilbage på Flakhaven og være med til at binde Odense Blomsterfestival bedre sammen med H.C. Andersen Festivals,” siger festivalchef Peter Bøgholm.

Nojus Sabalis er kunstneren, der står for lysshowet ved H.C. Andersen Festivals.

Lysshowet kan opleves 21.-24. august på Flakhaven – se tiderne her.

Det fulde program for H.C. Andersen Festivals kan ses her.

Men H.C. Andersen Festivals er ikke kun en festival i sig selv. Det er også den overordnede betegnelse for yderligere fire festivaler, der finder sted i Odense i uge 34.

De kan ses herunder.

Foto: Odense Blomsterfestival

Odense Blomsterfestival

Fra 15. til 18. august

I år kan Odense Blomsterfestival fejre 25 års jubilæum.

Den startede som en selvstændig festival men blev i 2020 en del af H.C. Andersen Festivals.

Byens nok smukkeste festival kan opleves rundt om i Odense men især Flakhaven, hvor myriader af kreative blomstermiljøer pryder gader og stræder i Odenses bymidte.

Hvert år med et nyt tema – i år er titlen “Det Skønne, Det kunstige, Det Vilde”.

Udover en masse smukke og kreative blomsterudstillinger kan man i år glæde sig til at se et drivhus udsmykket med LEGO-blomster, danseforestillingen ’Buketten’ af Det Kongelige Teater Odense Balletskole, Gråbrødre Klosterkirke udsmykket med papirblomster, DM i moderne blomsterkunst samt de ’De fem forunderlige haver’ på Flakhaven.

Odense Blomsterfestival åbner officielt i dag, 15. august, klokken 15 på Flakhaven.

Se mere om Odense Blomsterfestival her.

Foto: Spoken Word Festival

Spoken Word Festival

Fra 16.-24. august

En festival tilegnet ordet.

Så kort kan Spoken Word beskrives.

Skal man bruge lidt flere ord, så giver SPOKEN scene til ordet, litteraturen, musikken, humoren, samtalen og fortællingerne, som festival forklarer det på sin hjemmeside.

I år er temaet for SPOKEN “håb.”

“Håb er et af livets allervigtigste grundstoffer.

I år hylder SPOKEN håbet i alle ordkunstens genrer,” lyder det fra festivalen.

Og det betyder, at du kan opleve alt fra forfattersaloner med Naja Marie Aidt, Maj My Humaidan, Theis Ørntoft til poetry slam og koncerter med Rigmor, døtre og Suni.

Spoken Word Festival 2024 åbner i morgen, 16. august, med lyd og poesi.

Og du er selvfølgelig inviteret med.

SPOKEN lægger således ud med to aftenen, 16. og 17. august, hvor festivalen giver vi scene til drømmende melodier, forførende tekster, sprød hiphop samt euforisk energi i Studenterhus Odense.

“Vi er stolte af at kunne præsentere 2 x tredobbelt koncert med stærke talenter og stærke tekster – med døtre, AUFORI og Filuka, Suni, Emil Bror og Rigmor.

Koncerterne byder også på poesi med oplæsninger fra poetry slammer Röskva Linnet og poet Sylvester Blondin,” lyder det i en pressemeddelelse fra SPOKEN.

Billetter og program til Spoken Word Festival kan findes her.

Foto: PR

Comedy Festival

Fra 17. til 24. august

Oplev tre aftener fyldt med latter, når HCA Comedy Festival står vært for en række af sjove komikere lige midt i Odense.

På årets festival kan du blandt andre opleve Brian Mørk, Torben Chris, Cecilie Bau og mange, mange flere.

Alt det rigtig sjove foregår især i ODEON.

Det er også under HCA Comedy Festival, at der venter en uforglemmelig aften i selskab med Lasse Madsen, Lars Hjortshøj og Mikkel Klint Thorius, når de tre populære komikere indtager ODEON. Køb billetter her.

HCA Comedy Festival grines i gang 17. august.

Se hele programmet her.

Foto: PR

Grand Prix Festival

23. august

Der er dømt fællessang i Kongens Have fredag 23. august, når H.C. Andersen Festivals præsenterer en helt ny festival på programmet:

Vi siger velkommen til Grand Prix Festival!

Her kan du opleve nogle af de mest populære deltagere og vindere af det danske og internationale melodi grand prix!

Øverst på festplakaten står de tre svenske brødre fra Herrays, der i 1984 vandt Eurovision Song Contest med ‘Diggi-loo-diggi-ley’.

I Kongens Have får de svenske brødre i gyldne sko selskab af to andre vindere af Eurovisionen, nemlig Emmelie De Forest, der i 2013 vand med ‘Only Teardrops’, og den ene halvdel af Brødrene Olsen, Jørgen Olsen, der i 2000 fløj til tops ‘on the Wings of Love’.

Men du kan også synge med, når Keld & Hilda, Søren Poppe, Kirsten Siggaard, Annette Heick, Lonnie Devantier og ikke mindst Birthe Kjær indtager scenen.

Læs mere og køb billet til Grand Prix Festival her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.