Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Guide til de gode steder: Her finder du de bedste øl i Odense

Af Daniel Sløk Nielsen

Odense er fyldt med masser af gode vandhuller, hvor tørsten kan stilles i masser af dejlig og forskellig øl.

Men hvor er de bedste steder?

MigogOdense tager dig med rundt til de bedste ølbarer i byen, hvor den almindelig pilsner eller classic er skiftet ud med masser af specialøl fra nogle af Danmark og måske verdens bedste mikrobryggerier.

Christian Firtal

Lidt gemt væk i Vintapperstræde ligger det lille værtshus, Christian 4-tal.

Her kan du altid få stillet tørsten i alverdens forskellige slags øl. Der skiftes jævnligt øl, og på en stor tavle kan man altid holde øje med, hvad der netop nu er på fad.

Firtallet, som det også kaldes i folkemunde er ikke et stort sted, men om sommeren er der udendørsservering og dermed også flere siddepladser til rådighed.

Forvent altid at personalet er godt klædt på i forhold til viden omkring de våde varer, da de altid selv er meget passionerede omkring øl.

Billedresultat for Chr 4 tal
Foto: VisitOdense

Det er også stedet der hvert år afholder Pale Ale Festival, som er et fantastisk arrangement, hvis du netop er til den type øl. Check evt. deres facebookside ud for mere information omkring det.

Adresse: Vintapperstræde 31, 5000 Odense C

Facebook: https://www.facebook.com/Firtallet/

Carlsens Kvarter

Lidt ligesom Firtallet, så er Carlsens Kvarter nærmest en institution i Odense.

Carlsens, som det kaldes i daglig tale, er opdelt i flere lokaler og har plads til en god sjat gæster, hvis stedet fyldes helt op.

Du finder alle slags øl i baren, men særlig belgiske har jeg selv indtaget en del af gennem årerne, og udvalget er ret så fornuftigt.

Personalet er meget vidende omkring, hvad der rører sig i øllens verden, og er også dygtige til at anbefale noget, hvis man føler sig lidt eventyrlysten.

Er man blot lækkertørstig og i raflehumør er det også et glimrende sted at slå nogle timer ihjel.

Hvad enten du er seriøs ølkender eller måske aspirerende, så er Carlsens et besøg værd.

Billedet indeholder sandsynligvis: drink og indendørs
Foto: Carlsens Kvarter

Adresse: Hunderupvej 19, 5000 Odense C

Facebook: https://www.facebook.com/CarlsensKvarter/

Anarkist

Anarkist er et af de nyere steder i Odense, hvor der er gode muligheder for et godt glas øl.

Jeg har tidligere besøgt stedet for at teste deres menukort, og kan godt afsløre, at øllet derinde ikke fejler noget som helst.

Anarkist’s eget bryg er af høj kvalitet, men der er også andre øl, fra andre brygmestre, hvis du ikke kan få nok.

Som noget ekstra afholdes der også tit forskellige arrangementer og foredrag. Det er endda også muligt for rundvisning i bryggeriet, samt ølsmagninger, hvis det kunne friste.

Anarkist er stedet hvor både er plads til at nyde en god øl, samt dele noget mad, hvis sulten skulle dukke op.

Adresse: Albanigade 20, 5000 Odense C

Facebook: https://www.facebook.com/anarkistodense/

Bryggeriet Flakhaven

Beliggende lige ved siden af Odense rådhus findes Bryggeriet Flakhaven – det bliver næsten ikke mere centralt end det.

Blandt store kobberkedler kan du sidde og nyde de særlige øl, som der brygges på stedet, men der er også mulighed for andre slags, hvis deres egne ikke lige falder i din smag.

Billedet indeholder sandsynligvis: indendørs
Foto: Bryggeriet Flakhaven.

Udover øl, er der også mulighed for at bestille forskellige retter i deres brasserie. Typisk er der en fast menu, som skifter efterhånden – hold øje med deres hjemmeside.

Bryggeriet Flakhaven er især om sommeren et dejligt sted at slå sig ned, når tørsten melder sig.

Adresse: Flakhaven 2, 5000 Odense C

Facebook: https://www.facebook.com/Flakhaven/

Mikkeller Bar & Bottle Shop

Jeg skal være ærlig og indrømme at jeg er stor fan af Mikkeller-øl og deres tossede etiketter og til tider lige så tossede og funky øl.

Derfor er det super dejligt, at Odense har fået et vaske ægte Mikkeller sted, hvor du både kan smutte forbi og købe øl med hjem til din private husholdning, men også tage forbi og nyde en øl inde i baren.

Det er ikke verdens største bar, de har fået indrettet i Odense, men lidt har nu også sin ret.

Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, smiler, drink
Foto: Mikkeller Bar

Mikkeller er stedet, du kan starte din bytur eller tage en pause, hvis du er på shopping i gågaden – det er op til dig. Uanset hvad, så vær beredt på alt lige fra vandmelon- til røget øl.

Fantasien er stor og procenterne ofte høje.

Adresse: Store Gråbrødrestræde 7B

Facebook: https://www.facebook.com/MikkellerOdense/

Del artikel

Andre læser også