Den store guide til efterårsferien: Så meget kan I lave i Odense og omegn

Efterårsferien er lige rundt om hjørnet, og det betyder for manges vedkommende en hel uges ferie.
Synes du det er lige lovligt længe at skulle sidde hjemme i sofaen med varme uldsokker, tæpper og udsigt til gråt og køligt efterårsvejr, så frygt ej:
MigogOdense har lavet en guide spækket med gode tilbud og fede events i uge 42 – for hele familien.
Tag hele familien med på restaurant

Det er hyggeligt at bruge børnenes efterårsferie på at gå ud at spise – men jo kun, hvis restauranten er gearet til gæster i alle aldre.
På Bouillon serveres der mad, som hele familien kan lide: Cremet græskarsuppe, mør confiteret and, steak frites med kryddersmør, rørt tatar, chokolademousse, crème brûlée og andre elskede klassikere fra det franske køkken.
Der er duge på bordet, og tjeneren er i skjorte og slips, så restaurantoplevelsen er i top. Priserne er til gengæld i bund, og du kan derfor roligt invitere hele familien med. Forretter begynder på 19 kr., og den dyreste ret på menukortet koster 124 kr.
Det er det, Bouillon kalder for ”stor oplevelse, lille regning”.
Hvad:
Restaurant Bouillon
Hvor:
Bouillon Frederiksberg, Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg
Bouillon Aarhus, Europaplads 2, 8000 Aarhus C
Bouillon Odense, Gråbrødrepassagen 12, 5000 Odense C
Sjov i efterårsferien for hele familien i IKEA

· Skattejagt (foregår i hele uge 42, 12/10 – 20/10 kl. 10-19): Der er kommet en masse nye dyr til IKEA direkte fra den svenske skov. Lad os lære lidt om dem ved hjælp af en skattejagt.
· Vind en efterårsvogn (foregår i hele uge 42, 12/10 – 20/10 kl. 10-19): Deltag i konkurrencen om at vinde en vogn fyldt med alt, hvad du behøver for at skabe en hyggelig efterårsstemning i dit hjem.
· Fotografering med Kokjo Foto: Kom forbi IKEA og få taget fine efterårsportrætter af børnene. Hvem ved, måske bliver billederne de perfekte julegaver til bedsteforældrene? Læs mere på vores hjemmeside under dit lokale varehus, hvor du også kan se, hvornår Kokjo Foto kommer til dit varehus.
· Bliv forvandlet til skovens dyr: Kom forbi IKEA, når vi får besøg af en ansigtsmaler, som forvandler alle børn til skovens dyr. Hvilket dyr vil du være? En brumbasse, los eller en polarræv?
· Kom med dit hjemmelavede perlekunst og få en rabatkupon (foregår efter først til mølle): Aflever dit hjemmelavede perlegræskar eller perlekunst med skovtema og få en rabatkupon på 50 kr. (gælder de første 100 børn). Vi vil gerne pynte op med jeres perlekunst og udlodder derfor en rabatkupon på 50 kr. til de første 100 børn, der afleverer deres hjemmelavede perlegræskar eller perleskovudtryk.
· Tegn dit yndlingsskovdyr og deltag i konkurrencen om at tømme børnenes IKEA på 2 min. (foregår i hele uge 42, 12/10 – 20/10 kl. 10-19): Kom op i vores restaurant på 2. sal og tegn dit yndlingsskovdyr. Aflever din tegning og deltag i konkurrencen om at vinde æren af at tømme børnenes IKEA på 2 minutter.
· Så kreativiteten løs!: Slå kreativiteten løs, når vi laver små kunstværker i vores kreastation.
Se alle Ikeas aktuelle arrangementer her
Magiske dage Fantasy Festival

Hvis du er til mystik og magi, store knoldede trolde og højhattede troldmænd, så er det Magiske Dage du skal besøge i efterårsferien.
Magiske Dage er en fantasy festival, der byder på en masse vidunderlige og magiske oplevelser for hele familien.
Festivalen kan desuden beskrives som en byfest, hvor næsten alle aktiviteter foregår på gadeplan i den åbne by – hele bymidten forvandles til én stor magisk verden.
Dette betyder også at du ikke skal tænke på entré, dog skal du være opmærksom på at enkelte aktiviteter på festivalen kræver billet eller forhåndstilmelding.
Denmark Open by Victor

Alle de største stjerner indenfor badminton kommer til Odense i efterårsferien.
Denmark Open har udover en masse prestige og ære en præmiesum på 850.000 USD på spil.
Odenses store erfaring med afvikling af eventen gør, at der venter publikum optimale betingelser for at nyde badminton i verdensklasse.
Tilskuerne får en helt unik oplevelse – de vil kunne mærke suset af spillernes hårde smashes og følge de spændende kampe på nært hold. Jyske Bank Arena leverer således de perfekte rammer til en helstøbt oplevelse.
Efterårsferie i Middelfart: Oplevelser for hele familien – fra spænding til hygge!

Er du klar til at gøre din efterårsferie helt uforglemmelig? Kun en kort tur fra Odense venter Middelfart med en bred vifte af sjove, spændende og hyggelige oplevelser for hele familien. Uanset om du er til adrenalinsus, kreativ fordybelse eller naturskønne omgivelser, har Middelfart det hele!
Oplev spændingen ved træklatring ved Søbadet den 14. oktober, eller udforsk uhyggen ved “Horror i det forladte sommerland” flere aftener i oktober – tør du deltage? Middelfart’s populære Æblefestival på Torvet den 12. oktober, byder på festlige aktiviteter og lækre lokale delikatesser.
Kreativitet kommer i centrum med workshops hos Kreaværk, hvor du kan male krus, skåle og lave perler, hos Clay Keramikmuseum med knuder i ler eller når du dypper dine egne stearinlys hos Aagaardens Lys. For den søde tand er der mulighed for at lave din helt egen slikkepind hos Lillebælt Bolcher. Middelfart Museum og biblioteket på KulturØen tilbyder alt fra historiejagt til Dino-workshops og monsterfede byttebikse, der holder både børn og voksne engagerede.
Udendørs venter eventyrlige vandreture langs Marsvineruten og Keramikruten, mens Hindsgavl Dyrehave lokker med sin smukke efterårsnatur. Måske børne escape game, fodboldgolf eller minigolf kan friste jer, der elsker at være aktive. Prøv også Bridgewalking over Den Gamle Lillebæltsbro og nyd den fantastiske udsigt i efterårets gyldne farver.
Efter en dag fyldt med oplevelser kan du slappe af på byens hyggelige caféer og restauranter og nyde sæsonens lækkerier. Middelfart venter på at byde dig velkommen til en efterårsferie fuld af hygge, natur og sjove aktiviteter.
Lad dig friste til endnu flere oplevelser i hjertet af Danmark
Tag familien med i Terrariet

Terrariet byder på (u)hyggelige oplevelser – heriblandt en 5,5 meter lang og 49 kg tung slange.
Slanger har en særlig evne til at indgyde frygt og rædsel – men faktisk er de nogle helt fantastiske skabninger, med mange forskellige tilpasninger og fordele . I efterårsferien er der rig mulighed for at blive klogere på disse langstrakte væsner.
Se verdens længste slangeart, en netpyton, som er hentet i Amsterdam Zoo, og som nu skal bo her hos os i Terrariet.
Kig med når dyrepasserne fodrer både farlige og fredelige, store og små slanger, der bor på Terrariet. Lyt med når vores formidlere fortæller om slangerne til de daglige fremvisninger – og kom helt tæt på, hvis du altså tør! Test din viden med vores store slangequiz, der tager dig med rundt i slangernes vilde verden. Eller sæt dig ned i en rolig stund og slip fantasien løs, når du tegner din helt egen slange og finder på sjove fakta om den.
Terrariet byder på:
– Quiz for store og små slange-nørder: Hvem er længst? Tungest? Mest giftig?
– Tegnekonkurrence
– Daglige fodringer
– Fremvisninger om slanger
– Tæt på kryb og kravl
– Ny netpyton
Se deres hjemmeside her
Efterårsferieeventyr for børnefamilier i Det Sydfynske Øhav

Efterårsferien i Svendborg byder på masser af sjove og lærerige oplevelser for hele familien, hvor naturen spiller hovedrollen. For børnefamilier, der elsker at udforske det fri, er Svendborg det perfekte udgangspunkt for en aktiv ferie.
Tag børnene med på en uforglemmelig tur langs Øhavsstien, der snor sig gennem det naturskønne landskab i Det Sydfynske Øhav. Her kan I gå på opdagelse i det smukke terræn med udsigt over vandet, skovene og de åbne marker. Øhavsstien er både børnevenlig og fyldt med små oplevelser undervejs – måske finder I en spændende sten, et skjult dyrespor eller en udsigt, der tager pusten fra jer.
Hvis vejret ikke helt indbyder til udendørs aktiviteter, er der stadig masser af sjove oplevelser i vente. Naturama i Svendborg er et must for børnefamilier, der elsker naturen – både ude og inde. Her kan I komme tæt på store hvaler, farverige fugle og vilde dyr i et spændende, interaktivt museum. Børnene kan gå på opdagelse blandt dyrene og lære om Danmarks naturhistorie på en sjov og engagerende måde, der både fascinerer og underholder.
Svendborg er klar til at give jer en efterårsferie fuld af eventyr – både i det fri og indenfor! Uanset vejret, er der altid noget sjovt og spændende at opleve for hele familien.
Odense Aafart sejler til halv pris i efterårsferien

Sæsonen på åen er ved at rinde ud, og efterårsferien er sidste gang denne sæson, at man kan komme ombord på Aafarten. Det markeres i år helt ekstraordinært ved at alle billetter sælges til halv pris. Også vandcykler!
Hvis man mangler noget at lave i efterårsferien, så giver Aafarten nu en oplagt mulighed. I efterårsferien er det nemlig muligt at sejle til halv pris i turbådene, der byder på en fantastisk tur ned af Odense Å.
Er man mere til en tur på vandcykel, kan man tage en tur på de meget populære vandcykler, som udlejes til halv pris hele efterårsferien. Man kan sidde 4 personer i én vandcykel.
Tøm en isbutik
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men den er god nok. I har nu chancen for at hjælpe Aafarten af med alle de lækre is, inden der lukkes ned for vinteren.
I kiosken vil der være halv pris på alle slags is. De smager lige så godt som de har gjort hele sommeren, og Aafartens guf er som altid hjemmelavet.
Se deres hjemmeside her
Intet går til spilde i Den Fynske Landsby – heller ikke i efterårsferien!

I Den Fynske Landsby skal der laves roelygter og kastanjedyr for de mindste, graves kartofler og gåes på æblerov.
I skal smage på fortidens råvarer – nye og gamle, og så skal I på køleskabsjagt. For hvad gemmer sig i de 7 køleskabe i landsbyen?
Her kan børnene indsamle opgaverne til en opskriftsbog, som skal med hjem til familiens eget køleskab.
Og så er hestevognen selvfølgelig klar til at tage imod, når benene trænger til et hvil, og øjet trænger til at opleve hele landsbyen i ro og mag.
Se deres hjemmeside her
Efterårsfesten ruller hos Proud Mary i uge 42

Proud Mary skruer op for hyggen og festen med udvidet åbningstid, skarpe priser, storskærmsfodbold og feststemning hver eneste dag! Ferieugen sparkes i gang allerede mandag, når de udvider deres populære “20’er tirsdag” til både mandag OG tirsdag. Ja, du hørte rigtigt – nyd Gin Hass, Carlsberg Pilsner og Jägerbombs til kun 20 kr. pr. stk. hele dagen!
Tirsdag bliver ekstra vild, når Proud Mary viser landskampen på storskærm. De forventer intet mindre end en episk fodboldfest, der fylder pubben med jubel og spænding.
Onsdag byder på eksklusive NightPay+ fordele – som medlem kan du få Early Bird-rabat HELE natten. Og ugen fortsætter med et brag: torsdag er der Party Bingo med fede præmier, og fredag–lørdag fyldes pubben med live musik, der sikrer en festlig afslutning på ugen.
Vil du være med til festlighederne? Reserver dit bord gratis allerede nu her: Det er en god idé, hvis du vil sikre dig og dine kære pladser!
Aldersgrænse: Mandag-torsdag 18 år, fredag og lørdag 22 år.
Efterårstilbud på Restaurant Hallundbæks

I perioden 10/10-19/10 holder Restaurant Hallundbæks åbent ekstra dage for at kunne give dig en hyggelig oplevelse. Her kan du nyde en efterårsmenu, der er sammensat ud fra sæsonens råvarer.
Så søg ly for regn og blæst på Restaurant Hallundbæks og få en særlig oplevelse i efterårsferien sammen med dit selskab fra kun 295,- pr. kuvert (alt inkluderet).
Efterårstilbuddet består af:
3-retters menu
Pilsner & Classic fadøl, rød- & hvidvin samt sodavand ad libitum
Kaffe & te
Fredag & lørdag er prisen 325,- (alt inkluderet)
Se mere her
Fællessang på Viggos

Tirsdag d. 15. oktober inviterer Viggos til en hyggelig omgang Fællessang kl. 15:00 på Ølhunden (Viggos 1. sal).
Så gemmer der sig en lille sangfugl i dig? Så kom og fold den ud til dette festlige indslag.
Eftermiddagens værter har fundet en masse bangers frem, som er nemme at synge med på, så alle kan have muligheden for at deltage – trænet eller ej!
Nogen sidder måske og tænker “Jamen, jeg kan da overhovedet ikke synge?”. Pyt med det! Kom og giv det et forsøg eller blot lyt til alle de andre sangfugle og vær på den måde med i festlighederne.
Se mere her
Musikbingo med 80’er tema

Get your groove on!
Skyd efterårsferien i gang på festlig vis:
Blomsten & Bien og Elite Teater inviterer til Musikbingo med 80’er tema!
Det foregår lørdag d. 12. oktober på Blomsten & Bien i Overgade.
Det er helt gratis at deltage. Aftenens vært sørger for, at der bliver delt masser af præmier og sidegevinster ud – det bliver en fest! Du kan bl.a. vinde 2 billetter til Flashdance The Musical præsenteret af Elite Teater. Alle deltagere får en velkomstdrink og 50% i baren indtil midnat.
Se mere her
Gratis kaffe eller te på Café Skt. Gertruds

Skal I ud og nyde byen i efterårsferien?
Start dagen med en lækker morgenmad eller brunch på Gertruds.
Ved online bordreservation får du en kop kaffe eller te på husets regning, som du kan nyde i hyggelige omgivelser.
På brunchkortet finder du 3 forskellige anretning, mens du på morgenkortet kan vælge mellem bl.a. french toast, røræg og den populære Croque Monsieur.
Uge 42 i Tarup Center

Tarup Center byder traditionen tro på hygge for børn med bl.a. med den populære feriekupon.
Feriekuponen kan købes i Name It – bemærk: Man kan ikke reservere en feriekupon, man møder blot op i butikken.
Derudover har de for 4. år kæmpe dinosaurudstilling – nu med kæmpe dinosaur i centergangene.
Så kom og mød dinosaurne – hvis du tør…
Også deres kendte maskot Langøre vil børnene kunne møde – han deler tatoveringer, balloner og karameller ud til alle søde børn.
Stadionrundvisning på OB

I efterårsferien åbner Nature Energy Park op for besøg af De Unge Striber onsdag den 16. oktober kl. 11.00. Her får medlemmer af De Unge Striber en særlig rundvisning på stadion og mulighed for at møde førsteholdspillerne til en snak og autograf efter deres træning.
Den 16. oktober kl. 11.00 – 13.00 får medlemmerne af OB’s junior fanklub et særligt indblik bag kulisserne, når de inviteres med på rundvisning og møde med spillerne på Nature Energy Park.
Dagens besøg bringer De Unge Striber tættere på hinanden og klubben, når de tages med rundt på stadion, mens førsteholdet træner på banen. Efter træningen mødes De Unge Striber med spillerne til autografer, selfies, en kort snak og fællesbillede med alle deltagere.
Arrangementet er gratis for alle medlemmer af De Unge Striber, og medlemskab vises ved ankomst. Mens børnene er på rundvisning, kan forældre nyde en kop kaffe i VIP-bygningen imens. Forældre skal ikke købe billet til arrangementet.
Der vil være et no-show gebyr på kr. 100,-
Hvis dit barn også vil være medlem i OB’s junior fanklub og med på stadionrundvisning, kan du tilmelde dit barn De Unge Striber her.
Læs mere om arrangementet her

Krea for hele familien i ODEON
Uge 42 er for mange ugen, hvor skolebøgerne skiftes ud med familiehygge, og ODEON har derfor sammensat et program for både børn, forældre og bedsteforældre, som trænger til at sætte farten ned og skabe oplevelser sammen på tværs af generationer.
Som en del af Magiske Dage, afholdes der flere arrangementer i ODEON – både før og under den magiske odense-festival.
Mange aktiviteter er gratis at deltage i og henvender sig til både børn og voksne.
Du kan se alle events på denne side.
Det sker i uge 42 i ODEON:
KreaKafé i Café ODEON Social
- Lav din egen drage
Mandag den 14. oktober - Lav kastanjedyr
Tirsdag den 15. oktober
- Lav dit eget brætspil
Onsdag den 16. oktober - Lav dit eget monsterbogmærke
Torsdag den 17. oktober - Lav din egen krystalkugle
Lørdag den 19. oktober
Tegnekonkurrence
I løbet af hele ugen vil der være mulighed for at være med i ODEONs tegnekonkurrence, hvor man kan give sit bedste bud på et tegnet monster og dermed være med i konkurrencen om to billetter til en børneforestilling i ODEON.
Quiz for de mindste magikere
Torsdag den 17. oktober afholder ODEON en quiz, hvor man sammen med venner og familie kan quizze i magiens verden.Trylleworkshops og Trylleshow
Fredag den 18. oktober og lørdag den 19. oktober er der mulighed for at deltage i en trylleworkshop i Café ODEON Social og efterfølgende opleve et trylleshow Konservatoriets Koncertsal.

Se Lillebælt fra oven
Er du på udkig efter en unik og spændende oplevelse i efterårsferien?
Så behøver du ikke tage langt væk! Kun en kort køretur fra Odense ligger Lillebæltsbroen, hvor du kan prøve kræfter med den enestående aktivitet Bridgewalking.
Det er en oplevelse, hvor du får lov til at gå på toppen af den gamle Lillebæltsbro og se landskabet og Lillebælt fra 60 meters højde.
Efteråret byder på smukke farver, som gør turen endnu mere spektakulær.
Forestil dig at gå over broen med udsigt til det spejlblanke vand og de små både, der krydser bæltet, mens du indånder den friske efterårsluft.
Undervejs fortæller en guide spændende historier om broens konstruktion og områdets natur og historie, så det er både en lærerig og fascinerende oplevelse.
Bridgewalking er for hele familien. Børn fra 140 cm kan deltage, og det er en sjov måde at få nye perspektiver på omgivelserne.
Husk at booke billetter på forhånd, så I sikrer jer plads til denne efterårsferie-oplevelse, som både vil være spændende og mindeværdig.
En tur over Lillebæltsbroen er en fantastisk måde at skabe nye ferieminder på – kun et stenkast fra Odense.

Gratis adgang på Danmarks Jernbanemuseum
Oplev en sjov og hyggelig efterårsferie på Danmarks Jernbanemuseum
Frem til 20. oktober 2024 byder museet på masser af oplevelser for hele familien.
Kom og se sjovt skuespil med Koblingerne, syng og dans med på Busses Rap, eller tag en tur med veteranbussen og det populære minitog.
I kan også slippe fantasien løs i kreaværkstedet, bygge med Duplo og udforske Mollys drømmevogn. Der er masser af leg og hygge på Børnebanegården og på den udendørs legepladsen.
Danmarks Jernbanemuseum har åbent alle dage fra kl. 9-16, og børn (0-17 år) har altid GRATIS adgang.
Kom og vær med til en uforglemmelig efterårsferie.