Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor guide: Fede koncertoplevelser venter på Fyn i 2025

Af Christina Frederiksen
The Michael Jackson HIStory Show. Foto: PR
The Michael Jackson HIStory Show. Foto: PR

Vi er kun lige trådt ind i 2025, og det betyder, at du har stribevis af fede koncerter at se frem til i det kommende år.

Én af Fyns store koncert-arrangerører, Live Culture, har i hvert fald gjort sit for at sikre, at der er skønne oplevelser i vente for en hver smag.

Er du til dansk musik, store udenlandske navne eller små upcoming bands, så kan du godt glæde dig.

Vi har her samlet et overblik og de fedeste tilbud i 2025… og et enkelt i 2026, så du virkelig kan være i god tid.

Hvis du vil have det fulde overblik, så besøg Live Culture her.

Foto: PR

The Kim Wilde Closer Tour

Kim Wilde udkom med debut-singlen ‘Kids in America’, der toppede den engelske hitliste og blev et kæmpe hit herhjemme, i starten af 1980’erne.

Den 1. marts 2025 kan du for første gang i næsten 20 år opleve Kim Wilde tilbage på Fyn, når hun giver koncert i ODEON.

Foto: PR

Olympen Live

Den 23. august kan du igen-igen opleve årets største sydfynske musikevent, når Olympen Live indtager den grønne arena bag Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Og i år har Live Culture virkelig sat et imponerende musikprogram sammen til festivalen:

Oplev Andreas Odbjerg, AQUA, TV-2, Queen Machine, Pil og PRISMA.

Skynd dig at købe din billet – for kun 695 kroner får du adgang til den skønne festival på Sydfyn.

Foto: Goodfon

Live i Landsbyen

Indtil videre er otte koncerter i Den Fynske Landsby meldt ud for 2025.

For eksempel kan du opleve Lars Lilholt Band den 15. august, verdensstjernen Katie Melua den 16. august, mens der den 4. september venter en aften i 80’er-musikkens tegn, når tribute-bandene Dressed for Roxette, Bryan Adams Tribute og George Michael XPerience indtager Landsbyen.

Men det er ikke kun de etablerede navne, der har fået plads i den smukke venue.

Under temaet Upcomers er Live i Landsbyen klar med to koncert-aftener, hvor det er de yngre bands, det drejer sig om.

Den 28. august spiller Ganger, PRISMA og Kind mod Kind, og den 30. august er det Aphaca, Mumle og KALASET, der står på scenen.

Brit Floyd i ODEON

Brit Floyd bringer deres fantastiske hyldest af Pink Floyd tilbage til Danmark, når de fejrer 50-års jubilæet af Wish You Were Here ved en koncert i ODEON 10. oktober.

Showet byder på et imponerende laser- og lysshow, den ikoniske cirkulære skærm, oppustelige rekvisitter og masser af teater-elementer.

Foto: Arkiv

Østkyst Hustlers

I 1995 udgav Østkyst Hustlers Verdens Længste Rap og ændrede for altid dansk rap fra undergrund til allemandseje.

Med over en kvart million solgte albums og millioner af streams har de tre rappere skrevet sig ind i musikhistorien som en fast ingrediens til danske fester. Og 30 år senere er de stadig blandt Danmarks mest energiske live-acts.

I efteråret 2025 fejrer Østkyst Hustlers deres imponerende 30-års jubilæum med en landsdækkende tour.

Uanset om du er til megahits som Han får for lidt, Ahr Dér, Håbløs eller Hustlerstil, fed 90’er-nostalgi, eller bare vil opleve funky livemusik i verdensklasse, bliver dette en koncertoplevelse, du ikke må gå glip af.

Østkyst Hustlers kan opleves på Magasinet 17. oktober.

Foto: Arkiv

Anders Blichfeldts Juleshow 2025

I 2024 solgte det populære ”Christmas Gospel Kor & Anders Blichfeldt” ud i løbet af meget kort tid.

Derfor gentager Live Culture succesen i 2025 i en ny stor flot opsætning, der denne gang kan opleves i ODEON.

Anders Blichfeldt bliver akkompagneret af sit band, samt ”The Linda Andrews Gospel Singers”, når julestemningen bliver sat d. 1. december 2025.

The Michael Jackson HIStory Show. Foto: PR

The Michael Jackson HIStory Show

Start 2026 med et brag af en koncert, når The Michael Jackson HIStory Show indtager ODEON.

Sammen skal vi fejre Jacksons kreative genialitet og uovertrufne talent gennem et medrivende show, der fremkalder hans helt tidlige karriere som medlem af Jackson 5, hans banebrydende udgivelser i 80’erne og hans fortsatte dominans af popkulturen ind i det 21. århundrede.

The Michael Jackson HIStory Show inkluderer sange som Thriller, Billie Jean, Smooth Criminal, Bad, Beat It, ABC, Don’t Stop Til You Get Enough, Human Nature, PYT, They Don’t Really Care About Us og mange flere.

Få den fulde Michael Jackson koncertoplevelse med Garth Field i front, der er fuldstændig elektrificerende i sin rolle som Jackson. Dertil et komplet liveband, professionelle dansere i autentiske kostumer og en avanceret produktion med lyd, lys og visuelle effekter.

Koncerten finder sted 16. januar 2026.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien