Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Det begynder at lugte af guld: Odense Bulldogs har 3 matchbolde til mesterskabet

Af Mikkel Greiner

Det var nervepirrende, forløsende, euforisk og imponerende.

Odense Bulldogs vinder finalekamp nummer fire med 3-1 over Herning og gør nu den samlede score i finaleserien til præcis det samme.

Det betyder at den danske mesterskab kan havne i Odense allerede på fredag, når femte kamp løber af stablen i Herning.

Der skulle ikke gå lang tid før Odense Bulldogs fik Spar Nord Arena til at gå amok.

3 minutter og 49 sekunder for at være præcis. Så sendte amerikanske Brandon Estes pucken i nettet, og sejrskursen var sat.

Efter præcis 12 minutter blev føringen fordoblet og hvem bedre end Markus Oden(se).

Sådan afgøres finalen i Metalligaen

Finalen i Metalligaen afgøres af bedst af syv kampe – altså først til fire sejre.
Det gjaldt også for kvart- og semifinalerne.

Odense Bulldogs fører lige nu serien 3-1 efter de første fire kampe:

18. April: Herning Blue Fox – Odense Bulldogs 5-6

20. April: Odense Bulldogs – Herning Blue Fox 2-4

22. April: Herning Blue Fox – Odense Bulldogs 2-4

23. April: Odense Bulldogs – Herning Blue Fox 3-1

De to sidste mål blev scoret i 2. periode, hvor først Herning Blue Fox reducerede til 2-1 efter blot 12 sekunder.

Magnus Boesen kunne dog fornemt sende pucken i mål blot fire minutter senere til slutresultatet 3-1.

Det betyder at Odense Bulldogs allerede på fredag kan sikre den fjerde og afgørende sejr i Herning, hvor kampen spilles 19.30.

Skulle det glippe, får de chancen igen på hjemmebane på søndag den 27. Billetter til den kamp vil først blive frigjort, efter et evt. nederlag fredag aften.

Men tanken om at kunne vinde mesterskabet på hjemmebane findes slet ikke, hvis man spørger Martin Larsen fra Odense Bulldogs.

“Det fylder ingenting. Jeg er bedøvende ligeglad om vi vinder i Aarhus eller Amsterdam. Det spiller ingen rolle.

Så længe vi ender med at stå med guldhjelmene så rager det mig”.

Det vil være første gang nogensinde at Odense Bulldogs bliver danske mestre, hvis det lykkes i år.

Sidste gang de havde chancen var i 2012.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.