Gulddogs, Final4 og Superliga: Har Odense haft sin bedste weekend nogensinde?
Er øjnene tunge og spænder det lidt i kransen mandag morgen?
Så det faktisk forståeligt nok. Det har nemlig været en fuldstændig vanvittig weekend for Odense, når man tager et kig på sportens verden.
En oprykning, et dansk mesterskab og en historisk international placering var hvad der var på menuen.
Det hele kickstartede fredag aften. I Herning af alle steder.
Her blev Odense Bulldogs til Odense Gulddogs, da de vandt i overtiden med 2-1 mod Hernings Blue Fox, og sikrede sig klubbens første danske mesterskab nogensinde.
Siden da blev de fejret først, om aftenen i Bolbro da bussen kom hjem, og igen lørdag på Odense Stadion, da Odense Boldklub spillede en afgørende kamp.
OB kunne nemlig også bryde ud i vanvittig jubel, da de med 1-1 mod Hvidovre sikrede sig oprykning til Superligaen efter sommer.
Et mål der har ligget klart siden nedrykningen sidste år.
Resultatet betyder at OB nu matematisk ikke kan slutte lavere end 2. pladsen, som giver oprykning. Dog er de stadig i en meget favorabel position til at vinde årets 1. division.

Og som med det meste andet sport her i byen, som bliver vi i Bolbro, til weekendens sidste, men mindst lige så historiske nyhed.
Odense Håndbold’s kvinder har nemlig for første gang nogensinde kvalificeret sig til Final4 i kvindernes Champions League.
Efter 27-27 i første kamp i Odense, vandt kvinderne med 25-24 i Budapest over Ferencvaros. Det betyder nu at de er blandt de sidste fire der dyster om det største internationale trofæ i kvindehåndbold.
Odense Håndbold skal derfor tilbage til Budapest igen, hvor Final4 foregår i år mellem den 31. maj og 1. juni.
