Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gurli Gris, MGP og masser af leg: BørnefestiBAL kommer igen til Odense

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: BørnefestiBAL
Foto: BørnefestiBAL

Vi er nok mange, der glæder os til Tinderbox fra d. 27. juni til 29. juni.

Men inden da kan børn og barnlige sjæle glæde sig til deres helt egen festival her i Odense.

BørnefestiBAL kommer nemlig igen til byen den 10. juni fra klokken 11.30 i Munke Mose, hvor de er klar til at byde på både musik, sjov, leg, gøgl og spas.

Masser af underholdning hele dagen

Børn i alle aldre kan se frem til timevis af underholdning, og som det helt store trækplaster for de helt små, kommer stjernerne fra Nickelodeon Paw Patrol og Gurli Gris forbi med storslåede shows, der nok skal blive et stort hit.

Derudover kan de lidt ældre børn se frem til et MGP SHOW, hvor de største stjerner fra årets MGP kommer forbi og underholder med hits fra det populære show.

Derudover kigger både MEK PEK og ÅH ABE SHOW forbi.

Youtube-stjernen Albert Dyrlund vil også underholde i løbet af dagen.

Aktiviteter hele dagen

Det helt særlige ved BørnefestiBAL er, at der virkelig sker noget hele dagen. Forældre kan derfor være ganske sikre på, at underholdningen er sikret.

For udover underholdningen fra scenen kan børnene se frem til både aktivitetsbaner, maletelte, perletelte, skattejagt, fodbold, rutsjebaner og ikke mindst fodbold-dart.

Billetter kan købes til 95 kr. (Børn under 1 år kommer gratis ind)

Hvad: BørnefestiBAL
Hvor: Munke Mose
Hvornår: 10. juni fra kl. 11.30

Du kan finde mere om BørnefestiBAL her.

Del artikel

Andre læser også