Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den vildeste gyseroplevelse: Forladt park på Fyn forvandles til dit værste mareridt

Af Christina Frederiksen

Til oktober kan du for første gang køre din bil igennem det forladte sommerland på Vestfyn….

Men tør du?!

Halloween-eksperterne fra “Horror Drive Thru” har lige siden deres massive 2021-succes på Reffen i København, rejst landet tyndt for at finde den helt perfekte lokation, så deres populære Halloween-attraktion også kan bringe gys og gru til horrorfans vest for Storebælt – og valget er faldet på det forladte sommerland på Vestfyn.

En del af horror-historien, som publikum skal skræmmes med ved arrangementet i Fyns Sommerland, lyder i Patrick Spiegelbergs version sådan her:

“Da vi var ude og kigge på parken en sen sommeraften, så vi pludselig en skygge komme løbende fra buskene og springe ned i bassinet.

Vi løb over for at advare om algerne i vandet, men vedkommende kom aldrig op til overfladen igen.”

Han er idemanden bag Horror Drive Thru.

Da vi var ude og kigge på parken en sen sommeraften, så vi pludselig en skygge komme løbende fra buskene og springe ned i bassinet. Vi løb over for at advare om algerne i vandet, men vedkommende kom aldrig op til overfladen igen.

Patrick Spiegelberg, idemanden bag Horror Drive Thru

Og med et lumsk smil konstaterer han, at det var øjeblikket, hvor holdet vidste, det havde fundet det perfekte sted.

I de forladte lokaler fandt horror-gutterne ligeledes en gemt harddisk i bunden af en aflåst skuffe – og pludselig gav skyggeepisoden fra bassinet mening.

Mærkelige hændelser

Sandheden om det forladte sommerland på Vestfyn har været holdt hemmelig for offentligheden i over et årti og med god grund. De hemmeligholdte filer på harddisken afslører, at den påståede konkurs dækker over et langt værre rædselsscenarie, fortæller Patrick Spiegelberg.

Filerne beretter om en række hændelser, hvor parkens gæster, efter at have badet i bassinerne, pludselig udviste usædvanlig og voldelig adfærd, at deres hud faldt af i store flager og deres øjne blev dækket af en mælkehvid hinde.

Ved samtlige tilfælde er det resulteret i, at gæsten er flygtet ud i de omkringliggende bevoksninger – uden at blive set eller hørt fra igen. 

Det har ikke været muligt at afklare, om der er tale om en ny virus, giftige alger, kemikalieudslip eller noget decideret overnaturligt. Men de gentagne episoder er årsagen til, at man i 2006 valgte at lukke parken for offentligheden under dække af konkurs.

”Vi har helt klart haft nogle oplevelser i sommerlandet, som er svære at forklare og forstå.

Derfor er vi helt vildt glade for, at vi har fået lavet en aftale med ”Horror Drive Thru”, der sidste år på Reffen viste, at de er mestre i at håndtere det overnaturlige og uforklarlige – de er de helt rigtige til at få skik på skyggerne i Fyns Sommerland,” siger Jeppe Vestergaard Nielsen, en af iværksætterne bag ombygningen af Fyns Sommerland.

Dét kan du opleve

Stik imod al sund fornuft åbner “Horror Drive Thru” for billetsalget til turen igennem Fyns Sommerland – i egen bil, tilsat soundtrack fra bilens eget FM-signal.

I mørket vil du således trille igennem skrækscenarier og hvem ved, hvad eller hvem du støder på på turen…

Gutterne har sat lys op, så I ikke farer vild og fortæller, at det er helt op til gæsterne selv, om de vil køre med åbne eller lukkede vinduer, men vælger man at åbne dem, kan og vil det blive tolket som en invitation! 

Det bliver det første Horror Drive Thru på Fyn og info, teaser og billetter til turen finder du her. 

Hvad: Horror Drive Thru

Hvor: Fyns Sommerland, Fjellemosevej 3, 5560 Aarup

Hvornår: 7., 8., 9., 14., 15., 16., 21., 22., 23., 28., 29., 30., 31. oktober

Fakta om Horror Drive Thru

  • Et live action spøgelsesshow, hvor man kører i en bil i stedet for et spøgelsestog
  • Der er ingen dukker – det er rigtige skuespillere, man møder.
  • Lydsiden kommer fra FM-signalet i ens egen bil
  • Skuespillerne rører ikke ved bilerne – kun vinduerne.
  • Skuespillerne er iført handsker. Lynlåse og andre skarpe kanter på deres tøj er tapet fast med gaffatape
  • Prisen på 489 kr. er pr. bil. Og i bilen må man være 5 personer.
  • Man må kun være med i almindelige personbiler. Ikke noget med at møde op i hverken Ferrari eller minibus.

Del artikel

Andre læser også