Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Eventyret fortsætter: H.C. Andersen Paraden åbner om få uger

Af Michael Qureshi
Foto: Odense Kommune
Foto: Odense Kommune

2021 er atter et år, hvor rigtig mange af de årlige stolte traditioner må aflyses grundet Corona.

Heldigvis består et af Odense’s kulturmæssige fyrtårne. Det er sommer-traditionen H.C. Andersen Paraden.

Første forestilling i år på Eventyrslottet i Eventyrhaven bliver lørdag d. 26. juni, og derfra venter der et hektisk program for de medvirkende hele sommeren.

Det slutter først 7. august sidst i sommerferien.

24 eventyr på 24 minutter

H C Andersen Paraden optræder på Eventyrslottets scene i Eventyrhaven med forestillingen, ”24 små og store skuespillere, 24 eventyr , 24 minutter = en ægte Odense-oplevelse” – og det er 33. sæson.

Dermed bliver det atter muligt at opleve hjertevarmen, stemningen og hyggen ved “24 eventyr på 24 minutter”, når forfatteren selv – i skikkelse af Torben Iversen – og de mange dygtige børn vækker eventyrene til live.

Som altid er der gratis adgang.

Mød paraden hver mandag til fredag kl. 12.45 foran Odense Rådhus på Flakhaven, når den stolte, smukke, hvide svane kommer ud af hoveddøren for at hilse på “Den grimme ælling” – og os alle sammen.

Masser af foto-muligheder

Om lørdagen kan du møde H.C. Andersen Paraden når de fra kl. 12.30 går igennem Vestergade. Her er der mulighed for herlige fotomuligheder med Corona-afstand.

Gæsterne følges til Eventyrhaven forbi domkirken, HCA-statuen og til Eventyrslottet, hvor publikum kan tage plads i det grønne og opleve den populære, internationalt prisbelønnede forestilling!

Del artikel

Andre læser også