Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Håb for fynske bar’sushi-restauranter: Arbejder benhårdt på genåbning

Af Christina Frederiksen

Det kom som et chok, da MigogOdense i går aftes kunne fortælle, at bar’sushi lukker alle sine fynske restauranter.

Kæden, der har restauranter i hele landet, blev grundlagt i 2005 af Claus Skovsted, og han udtaler sig nu for første gang om bar’sushis problemer.

Der arbejdes stålfast på at finde en løsning. Bar’sushi forbliver ikke lukket for evigt på Fyn. Det må du gerne skrive.

Claus Skovsted, grundlægger af bar’sushi

Til MigogOdense siger han:

“Når bar’sushis fynske franchisetagere har valgt at lukke på Fyn er det et udtryk for rettidig omhu, men jeg kan også godt forstå, at folk undrer sig over over, hvorfor det kun gælder restauranterne på Fyn,” siger Claus Skovsted og forklarer:

“Det handler simpelthen om, at de fynske restauranter har langt flere kvadratmeter, der for eksempel skal varmes op, en de øvrige restauranter i resten af landet. Og så er der bare hårdere konkurrence på Fyn.”

Åbner igen

Men heldigvis kan Claus Skovsted også afbøde lidt af gårdsdagens chok-udmelding.

For der er faktisk store forhåbninger til, hvad fremtiden kommer til at bringe for kæden, der blev grundlagt i Odense.

“Der arbejdes stålfast på at finde en løsning. Bar’sushi forbliver ikke lukket for evigt på Fyn. Det må du gerne skrive,” siger Claus Skovsted.

Når Claus Skovsted udtaler sig til MigogOdense er det også for at berolige bar’sushis franchisetagere i resten af landet.

“I resten af landet er det business-as-usual. De fynske restauranter har simpelthen bare haft nogle andre udfordringer,” fortæller Claus Skovsted, der betegner bar’sushi som sit “17-årige hjertebarn”.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.