Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hædres for design: SACKit vinder international pris for høretelefoner

Af Michael Qureshi

En kompromisløs tilgang til design og produktudvikling kaster endnu engang en fornem hæder af sig for den danske virksomhed SACKit, som de seneste år har haft stor succes og fremvist flotte regnskaber.

Virksomheden, der fik sit gennembrud ved at relancere sækkestolen som et eksklusivt loungemøbel, har vundet den prestigefyldte Red Dot Design Award for deres første in-ear høretelefon ROCKit.

“Vi er vanvittig stolt over at vinde en Red Dot Design Award for netop dette produkt.

Jeg har et par gange måtte knibe mig selv i armen. Det var en svær opgave at designe in-ear høretelefoner.

For at være ærlige, så synes vi, at mange eksisterende in-ear høretelefoner var klodsede og decideret grimme i øret, og vi ønskede at skabe et par som var elegante både i sin enkelthed og i øret, samtidig med at den sidder godt i øret.

Det lykkes med ROCKit, som har været en stor succes for os, og som nu er stemplet med en Red Dot Award,” siger stifter og CEO Kristoffer Glerup.

Netop den kompromisløse tilgang til design og produktudvikling tildeles for andet år i træk en design pris, hvilket bekræfter, at det danske designbrand har fat i den lange ende, når det handler om produktudvikling og design.

PR-foto

Nytænkende produkter der imponerer

ROCKit blev lanceret i midten af 2019 og har fået en flot modtagelse fra kunder såvel som anmeldere.

ROCKit er, som SACKit’s andre produkter, udviklet ud fra at SACKit har set et hul i markedet herfra skabt et nytænkende produkt af høj kvalitet, hvilket netop er nogle af de kriterier, som Red Dot-juryen vægter højt:

“Vi er altid tro mod vores DNA, lige meget hvad vi kaster os ud i at designe i SACKit.

Derfor er det også et kæmpe skulderklap for andet år i træk at vinde en pris for vores tilgang til produktudvikling og design.

Det giver os blod på tanden til at komme med endnu flere lækre produkter – og 2020 bliver på mange måder et vildt år på den front,” forklarer Kristoffer Glerup.

Svær start på 2020

Som for mange andre virksomheder har SACKit haft en svært start på 2020.

Corona krisen ramte virksomheden allerede inden smitten var kommet til Danmark, da andre landes nedlukning vanskeliggjorde arbejdet.

Herefter ramte krisen Danmark, og SACKit mistede omsætning fra dag et.

Virksomheden har dog sat en række flotte tiltag på benene, som har været med til at hjælpe både dem selv og tilmed andre virksomheder, der har lidt under Corona.

SACKit har blandt andet givet alle kunder på deres danske webshop 25% af deres køb tilbage i form af et gavekort til Aalborg City, hvor virksomheden har hovedkontor.

SACKit kan derfor se lyst på den resterende del af året.

“2020 startede ikke ud som forventet, og det har været hårdt for at sige det mildt. Men jeg er sikker på, at vi kommer stærke igennem denne krise, og vi ser positivt på den resterende del af 2020, hvor vi blandt andet har nogle utrolige spændende produktlanceringer i ærmet,” afslører Kristoffer Glerup.

SACKit vil ikke løftet sløret for alle nyhederne, som er på tegnebrættet, men vil gerne fortælle så meget, at en opdateret version af ROCKit, ROCKit X, vil ramme markedet efter sommeren.

Herudover udvider den stærke design virksomhed sortimentet af trådløse opladere, hvor deres første model vandt en Red Dot Design Award i 2019.

Del artikel

Andre læser også