Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Find helt unikke ting: Kom til lagersalg i de gamle Franck A-lokaler

Af Michael Qureshi

Det er ikke længe siden, at vi kunne fortælle, at den københavnske burgerkæde Halifax Burgers tager turen over Storebæltsbroen og åbner i Odense.

Helt konkret åbner Halifax Burgers i Franck A-lokalerne, efter genopstandelsen af Franck A kun blev meget kortvarig.

Selve overtagelsen af lokalerne i Jernbanegade 4 er gået meget stærkt, og nu skal arbejdet med at indrette restauranten i gang.

Det kan de dog ikke, mens der stadig er et væld af gamle ting fra Franck A-konkursen på lager.

Derfor holder Halifax Burgers i weekenden både lørdag og søndag lagersalg, hvor man helt sikkert kan gøre et kup.

Her kommer der til at være helt unikke ting, man ikke lige finder i den nærmeste IKEA.

Bliver en blanding af Franck A og Halifax

Det bliver en blanding af Franck A-ting samt egne ting fra Halifax lageret i Hvidovre.

“Vi har netop overtaget lokalerne til vores 12. restaurant, i hjertet af Odense, og vi glæder os max til at komme i gang med at indrette en Halifax.

Men vi har brug for hjælp til at få ryddet ud i skabe og skuffer og det enorme lager af ting og sager, som vi aldrig kommer til at få brug for – og hellere vil give andre muligheden for at få glæde af.

Og så har vi ovenikøbet ryddet op på vores centrallager i Hvidovre, hvor der også gemte sig en masse gode sager,” skriver de på Facebook.

Stifterne står selv i spidsen for lagersalg

De fortsætter;

“På vores loppemarked i de gamle Franck A lokaler, vil du primært finde meget store partier tallerkener i utallige størrelser og former, kaffekopper, bestik, skåle, krukker, og glas i massevis, både vandglas, øl-glas og vinglas.

Derudover har vi tæpper, kværne, termokander, spækbrædder, gryder, forstykker og meget andet på hylderne. Alt sammen til rigtig overkommelige priser.”

Det bliver faktisk stifterne af Halifax, som selv står for lagersalget. Det gør de ikke mindst, fordi de også godt vil fortælle odenseanerne omkring Halifax konceptet, som ellers kun er udbredt i København og øvrige Sjælland.

“Peter og Ulrich, der sammen startede Halifax Burgers for over 10 år siden, vil stå i spidsen for arrangementet – og har du lyst til at høre lidt mere om Halifax Burgers og vores tanker om at skulle åbne i Odense, vil de meget gerne tage en lille sludder over en kop gløgg,” skriver de.

Kendt for lækre burgere

Burgerne, som tæller utallige varianter, går under café-udgaverne, hvor man nok må opgive at spise dem uden kniv og gaffel, højt tablet med alskens ingredienser, gerne holdt på plads af en pind.

På blot 11 år har indehaverne Ulrich Dehler og Peter Ahn åbnet 11 restauranter – og den lille nye i Odense bliver efterfølger nr. 12.

Halifax har i øvrigt lanceret en helt særlig juleburger, som vores søstermedie MigogKbh har anmeldt – den kan du læse mere om her

Hvad: Halifax lagersalg
Hvor: Jernbanegade 4, 5000 Odense
Hvornår: Lørdag d. 15. december kl. 10.00 og søndag d. 16. december kl. 10.00
Mere info her

Del artikel

Andre læser også