Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har allerede solgt 28.000 billetter: Glow åbnede i Odense med et brag

Af Michael Qureshi
Foto: Glow / Rico Feldfoss
Foto: Glow / Rico Feldfoss

Verdens største julefestival Glow havde europæisk debut i Odense med åbningen i går.

Små 2.000 gæster kiggede forbi allerede på åbningsdagen, og forventningerne er store til de kommende seks uger, da der allerede er solgt over 28.000 billetter til det 6.000 kvadratmeter store vinter- og lyslandskab.

Der blev talt ned fra ti, og så forvandlede nogle kedelige lagerhaller i Odense-forstaden Dyrup sig til et magisk og imponerende vintereventyr.

Mere end én million glødende pærer og plads til masser af familiehygge er hovedingredienserne i den 6.000 kvadratmeter store julefestival, der siden etableringen i nærheden af Vancouver i 2017 har tiltrukket mere end 500.000 gæster til Glow Gardens ni lokationer i Canada, USA og nu også Danmark.

Foto: Glow / Rico Feldfoss
Foto: Glow / Rico Feldfoss

Glad og lettet direktør

Gårsdagens åbning af Glow i Odense er samtidig første gang, at verdens største indendørs juleevent kommer til Europa, og det var da også en glad direktør, der gjorde status efter dag ét.

“Det var fantastisk endelig at invitere folk indenfor, og alt er gået virkelig, virkelig godt på vores åbningsdag. Jeg er glad og lettet,” siger Eva Pasgaard, direktør for Glow Odense.

Glæden var også til at spotte hos de mange besøgende på Glows åbningsdag, og allerede inden dørene åbnede, stod forventningsfulde gæster i kø for at komme ind.

“Det var overvældende at se gæsterne stå i kø for at komme ind, da vi åbnede. Og det var et fantastisk syn at se de glade og begejstrede børn lege og kæresteparrene kysse under misteltene,” siger Eva Pasgaard.

Foto: Glow / Rico Feldfoss
Foto: Glow / Rico Feldfoss

En gigantisk tak til alle de frivillige

Siden august er der blevet arbejdet hårdt på at forvandle lagerhallerne i det sydvestlige Odense til et magisk lyseventyr med flotte lys, glitrende eventyrfigurer og leg for hele familien.

Udover lys i massevis, kan man til den store julefestival også opleve et traditionelt julemarked med lokale stadeholdere og plads til familiehygge.

Men intet af det havde været muligt uden hjælp fra de 240 frivillige, der er en uvurderlig del af Glow Odense.

“Det har været en fantastisk oplevelse at åbne op for de besøgende, og jeg skylder en gigantisk tak til alle de frivillige, der de sidste par uger og måneder og knoklet for, at vi i dag gik i luften,” siger Eva Pasgaard.

På åbningsdagen nåede tæt på 2.000 mennesker igennem Glows eventyrlige vinter- og lyslandskab, og forventningen fra folkene bag er, at mellem 10-15.000 har besøgt vinterfestivalen, inden weekenden er gået.

Foreløbig har hele 28.000 mennesker købt billet til Glow, der strækker sig frem til 4. januar 2020. Du kan se mere info om billetter her

Del artikel

Andre læser også