Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har lige vundet stor international pris: Odense-robot hjælper i Corona-kamp i Kina

Af Michael Qureshi

“Vi har at gøre med en robot, der løser et højaktuelt problem, og samtidig har det danske konsortium været særdeles succesfulde med kommercialiseringen af robotten.”

Sådan konkluderede juryen/dommeren i euRobotics Technology Transfer Award 2020, da vinderen i aftes blev afsløret.

Det blev således et stærkt konsortium fra Europas “robothovedstad” Odense, der løb af med sejren i konkurrencen om euRobotics’ Technology Transfer Award 2020.

Vinderteamet består af Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge på Odense Universitetshospital, Claus Risager, CEO i Blue Ocean Robotics og Per Juul Nielsen, CEO i UVD Robots.

Vellykket tværfagligt samarbejde

Robotten er født ud af et forbilledligt samarbejde mellem Odense Universitetshospital og Blue Ocean Robotics.

Sammen satte de sig det mål at løse det problem, at alt for mange patienter får infektioner under en indlæggelse på et sygehus.

Alene i Danmark er problemet så stort at 50.000 patienter hvert år får en hospitalserhvervet infektion og mere end 1.000 patienter dør som direkte konsekvens heraf.

Lige nu flyves danske desinfektionsrobotter fra UVD Robots i Odense med stor hast til de hårdest ramte områder af coronavirussen, og de første robotter er allerede kørende på hospitaler i udbruddets epicenter i Wuhan.

Dermed hjælper denne opfindelse sundhedsmyndighederne med at dæmme op for smittespredning via mere effektiv desinfektion.

Med ultraviolet lys kan UVD-robotterne ubemandet køre rundt og desinficere og dræbe virus og bakterier.

Kan eliminere 99,9% af alle bakterier

Parterne skabte en løsning, der kombinerer den nyeste teknologi inden for mobile robotter med et topmodul af ultraviolet lys.

UVD-robotten kan eliminere 99.999 % af alle bakterier inden for 10-15 minutter på en patientstue.

Ved at bruge robotten hver eneste gang der gøres rent kan den generelle forekomst af bakterier reduceres ganske kraftigt.

De seneste tests fra et hospital i Taiwan viser, at UVD-robotten brugt på den rette måde kan få antallet bakterier reduceret med 77 % på intensivafdelinger og 83 % på operationsstuer.

Med så stor en reduktion forventes en betydelig reduktion i antallet af patienter og medarbejdere, som bliver smittet, hvilket forventes at blive påvist ved efterfølgende tests og målinger.

Del artikel

Andre læser også