Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har testet den i et år: Chokolade-butik vil lave Odenses bedste varme chokolade

Af Jonas Søhus Vogt Sørensen
Arkivfoto
Arkivfoto

I august rykkede chokolade-butikken Mortens Chokolade ind i større omgivelser i Brands Passage.

Konceptet med at have butik- og chokoladeværksted samme sted er blevet et kæmpe hit i Odense, og hver dag kigger chokoladehungrende odenseanere forbi.

Nu er Mortens Chokolade klar med en nyhed, og det er en flydende lækkerhed. Han har nemlig haft ambitioner om at lave den allerbedste kop varme chokolade i hele Odense.

Ja, faktisk vanker bødekassen hvis man siger “varm kakao” i chokoladebutikken. Selvfølgelig med et stort smil sagt af indehaveren selv.

Oplagt som byens bedste

Det er smag og behag hvorvidt det rent faktisk er byens bedste, men vi synes i hvert fald her på redaktionen, at den er en oplagt kandidat til hæderen.

“Jeg har lavet uendeligt mange tests, drukket litervis af chokolade – og ALLE mine kursusdeltagere har været smagsprøve-kaniner.

Det har taget et år, men nu er den klar,” lyder det fra Morten Aagard.

Inspiration fra Frankrig

“Den varme chokolade er lavet på de reneste råvarer, og jeg har arbejdet for at gøre smagen så ren som overhovedet muligt.

Inspirationen kommer fra den varme chokolade man får serveret i Frankrig.

Det gør, at smagen er som ingen anden varm chokolade, jeg har smagt.

Sammen med den varme chokolade er der også en håndfuld krydderier – som man kan drysse i efter smag og behag.

Der er chili, kanel, ingefær, muskat og kardemomme,” forklarer indehaveren af chokolade-butikken.

Den varme chokolade er klar, når butikken åbner og koster 45 kr. Oplagt at prøve her i efterårsferien.

Den kan i øvrigt serveres med hjemmelavede skumfiduser.

Del artikel

Andre læser også