Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Med i forsøgsordning: Snart sænkes hastigheden til 40 km/t i dele af Odense

Af Nathalia Hentze Nielsen

Nu bliver det lettere at sænke hastigheden i en række kommuner – heriblandt Odense Kommune.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse i dag.

Med bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser er der indført en forsøgsordning, hvor op til 15 kommuner i en række udvalgte politikredse kan søge om en udvidet mulighed for at sænke de lokale hastighedsgrænser til 40 km i timen på veje i byområder, der ikke har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling.

I alt 16 kommuner fra de udvalgte politikredse har søgt, og derfor er det besluttet at udvide ordningen, så alle 16 ansøgninger bliver imødekommet.

“Færdselssikkerhed er en af de vigtigste prioriteter for mig som minister. Derfor er jeg glad for, at så mange kommuner har søgt om muligheden for at sænke farten i byerne. Vi har udvidet ordningen lidt, så alle ansøgninger bliver imødekommet.

Når vi får farten ned, kommer der færre alvorlige ulykker og byerne bliver tryggere for de bløde trafikanter – ikke mindst børnene,” siger transportminister Trine Bramsen.

De medvirkende kommuner er: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Allerød Kommune, Fredensborg Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Hillerød Kommune, Hørsholm Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune, Odense Kommune, Randers Kommune, Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune og Aalborg Kommune.

Forsøgsordningen evalueres efter tre år.

Del artikel

Andre læser også