MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nærmer sig rekord: HCA Marathon laver deltagerbegrænsning

Af Christina Frederiksen

Næsten 4000 har allerede tilmeldt sig til årets HCA Marathon, og derfor har HCA Marathon været nødt til at lave en såkaldt deltagerbegrænsning.

Den 23. udgave af det klassiske byløb gennem Odenses gader sættes i gang søndag den 24. september.

Og HCA Marathon ser altså igen i år frem til deltagelse af store felter af løbere fra ind- og udland.

Tilmeldingerne strømmer ind til Odenses store løberfest med tilbud om flere distancer.

“Vi har i de sidste 2 til 4 uger arbejdet os ind på tilmeldingstallene for 2019, som var rekordår for løbet med næsten 6.000 deltagere.

Da deltagerne løber to omgange på 21 km på den klassiske maratondistance, er der en del rutelogistik, der skal gå op.

For eksempel skal de hurtigste maratonløbere kunne passere forbi de langsomste halvmaratonløbere og walkere på en smidig og sikker måde.

Derfor har vi genkalkuleret deltagernes løbstider og fundet gode løsninger,” siger løbsdirektør Erik Mogensen.

Deltagerloft

HCA Marathons ambition har alle årene været at give alle deltage en god oplevelse og samtidig en smidig afvikling af løbet.

“Med dette mål for øje har vi sat deltagerbegrænsning på de forskellige distancer.

Vi giver plads til 1500 på maraton, 3500 på halvmaraton, 1000 på 10 kilometer og 400 på MiniMarathon,” siger Erik Mogensen.

HCA Marathon er mere end et løb, som mottoet for det klassiske sportsarrangement lyder.

Det er et tilbud om andet og mere end bevægelse i løb: 

“Vi er meget glade for, at HCA Marathon som det eneste store motionsløbsarrangement kan tilbyde oplevelser og udfordringer med puls og sved på panden for hele familien, alle kollegaerne eller løbeklubben, som skal af sted på tur, ” siger løbsdirektøren, der også fremhæver, at HCA Marathon foregår over hele weekenden.

“Allerede fredag formiddag skydes festen i gang ved Odense Idrætspark, når 1200 skoleelever fra 60 klasser igen i år stiller op i Klassedysten over 2,5 km for 4.- og 5. klasser.

Den store sportsmesse for alle interesserede foregår samtidig i Odense Idrætshal fredag til søndag. 

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien