Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vildt show kommer til Odense: Publikum drikker Heino i hegnet undervejs

Af Michael Qureshi
PR-foto
PR-foto

Det er sjældent, at der bliver stillet krav til publikum før et show. Ud over at de oftest skal fremvise en billet.

Men når comedy-profilen Heino Hansen indtager Magasinets scene, så er adgangskravet, at alle blandt publikum lige har taget tre shots, før de kommer ind i salen.

Derfra kommer det til at stikke helt af i en ny udgave af et one-man comedyshow.

Her kan man overhovedet ikke vide, hvad der kommer til at ske. Det samme gælder for manden på scenen.

For Heino i Hegnet går i al sin enkelthed ud på, at Heino drikker sig fuldere og fuldere gennem showet, og publikum skal drikke sig fulde sammen med ham.

Alle drikker til Bonsoir Madame

Der vil være et regelsæt for, hvornår Heino skal drikke, og hvornår publikum skal drikke.
Eksempelvis skal ALLE drikke når der bliver spillet “BONSOIR MADAME” (Og den bliver spillet.. mere end 1 gang).

I pressemeddelelsen på showet står der bl.a.;

Hvis du gerne vil se gennemført og raffineret stand-up, så find et andet show.

Vil du grine, drikke og synge fællessange – så skal du skynde dig at købe en billet.

Heino i Hegnet har nu spillet 11 gange, og været udsolgt 11 gange.

Vi kan og vil ikke garantere, hvad der kommer til at ske i showet – men vi kan garantere, at du gerne vil opleve denne aften.”

Straf når nogen vælter sin øl

Fra et tidligere show fremhæves nogle af reglerne i showet;

  • Publikum synger “vi vil have Heino i hegnet” – medfører, at Heino bunder en øl.
  • En fra publikum vælter sin øl – medfører at alle i salen bunder en øl
  • Hvis én klapper, men resten ikke klapper – medfører at alle i salen bunder en øl
  • Din telefon larmer under showet – medfører du skal bunde en øl

Da Heino i Hegnet blev afholdt på Bremen Teater i København var publikums-reaktionerne ekstremt positive, og flere skrev efterfølgende, at de knækkede sig af grin.

Hvis du nu sidder og bliver helt motiveret for at komme afsted for at se showet på Magasinet, så må du lige væbne dig med tålmodighed. For det bliver først 14. marts 2020, at Heino i Hegnet kommer til Odense.

Men du kan allerede booke billetter nu, da der med garanti bliver udsolgt.

Hvad: Heino i Hegnet
Hvor: Magasinet
Hvornår: Lørdag d. 14. marts 2020
Billet-info her

Del artikel

Andre læser også