Hele Odense har budt ind: Her er de mulige navne til de 16 letbanevogne
Letbanen er lige nu anledning til en del kaos på vej- og trafikfronten i Odense.
Men der er også nogle positive historier at berette omkring Letbanen.
Når Letbanen om få år er køreklar, så vil der køre 16 letbanevogne rundt i byen.
Nu er afstemning igangsat omkring navnene på vognene.
Mange gode bud
Hele Odense fik mulighed for at byde ind med mulige navne, og de er nu blevet evalueret og udvalgt.
Blandt kandidaterne finder man bud som;
SINDET
HORISONTEN
MODET
KÆRLIGHEDEN
STJERNESTUNDEN
DANNELSEN
DAGEN
GLÆDEN
Det hele skal kunne sammensættes efter sætningen;
At rejse er at…
Nu skal der så stemmes på de bedste bud, så man kan indsnævre det til 16 letbanevogne.
“I har hjulpet med at finde et samlende tema og en liste med konkrete navneforslag. Her i tredje fase er dine krydser afgørende – Odenses letbanetog får de 16 navne med flest stemmer.
Stem ved at udfylde stemmesedlen herunder med højst 5 krydser,” skriver Odense Letbane.
Der trækkes lod om gavekort på 3000 kr. til ODEON.
Deadline er 24. oktober.