Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Succes i hele landet: Kæmpe vintagemarked kommer igen til Odense

Af Michael Qureshi

Kalder alle secondhand-shoppere. Der er godt nyt.

Det populære tøjmarked Hello Vintage vender i maj tilbage til Odense, hvor der igen bliver mulighed for at shoppe løs af i alt 2,5 tons vintage- og genbrugstøj. 

Det sker helt nøjagtigt søndag d. 8. maj kl. 12-16.00 i Skt. Jørgens Hallen i centrum.

Konceptet er simpelt – som var det bland-selv-slik, vælger du lige det tøj, der falder i din smag og betaler for vægten af det.

Prisen er 300 kroner per kilo, hvilket svarer til 4-6 stykker tøj.  

Mange fede mærker

Hello Vintage byder på vintage- og secondhandtøj fra 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne. 

Tøjet er ifølge arrangøren nøje indkøbt efter modens allerhotteste trends, men da der er tale om genbrug, vil meget af tøjet være krøllet, have enkelte pletter eller evt. kræve små reparationer.

Det er med til at skåne miljøet og holde prisen nede. 

På tøjmarkedet vil du blandt andet finde jakker, tørklæder, skjorter, sweatshirts, bluser, t-shirts, nederdele og mærker som Levi’s, Lee, Converse og Vans.  

Det koster 30 kroner per person at deltage, men børn under 12 år har gratis entré. Du kan betale kontant eller med MobilePay i indgangen – det samme kan du ved kassen, der desuden tager imod Visa, Mastercard og ApplePay. 

Du kan finde flere oplysninger om tøjmarkedet Hello Vintage her på Facebook.  

Hvor: Skt. Jørgens Hallen

Hvornår: Søndag d. 8. maj

Del artikel

Andre læser også