Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Helt gak: H.C. Andersens barndomshjem er ikke fredet

Af Michael Qureshi

Det blev opdaget helt tilfældigt.

En af de vigtigste bygninger i Odense er ikke fredet, og dermed kunne man i princippet ikke have stoppet en eventuel nedrivning eller ombygning.

Barndomshjemmet i Munkemøllestræde har fungeret som museum siden 1930, og er ligesom H.C. Andersens Hus, som er eventyrforfatterens fødehjem, et populært turistmål i Odense.

Opdaget ved et tilfælde

Det var by- og kulturrådmand Jane Jegind, der opdagede den graverende fejl, og derfor skal emnet hastebehandles på næste udvalgsmøde.

“Det var faktisk et helt tilfælde, fordi jeg sad og kiggede efter en anden bygning, og om den ikke var fredet, og så kunne jeg se på listen, at den manglede. Det må da være en fejl. Det viste sig, at det var det ikke. Den er ikke fredet,” siger Jane Jegind til TV2 Fyn.

Allerede i morgen tirsdag behandles sagen, og der ventes ingen modstand på forslaget om at frede den ikoniske bygning.

Boede i huset indtil han var teenager

H.C. Andersen boede i huset i Munkemøllestræde fra han var to år til han var 14 år, før han flyttede med sine forældre til København.

Den historiske eventyrforfatter fylder som bekendt en del i Odense og på resten af Fyn, så det må siges at være helt gak i låget, at barndomshjemmet ikke har været fredet.

Mon ikke der bliver taget hånd om den sag nu.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.