MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt nye områder: Mere end 11.000 nye boliger på vej i det centrale Odense

Af Stine Kjølby Christensen

Der er brug for flere boliger i Odense, og derfor sætter Odense Kommune nu turbo på boligbyggeriet.

Hvert år frem mod 2032 skal der således bygges 890 boliger fordelt på både lejligheder, rækkehuse, parcelhuse og studieboliger. Altså i alt mere end 11.000 nye boliger de kommende 12 år.

Det skriver Fyens.dk.

De mange ny boliger vil for de flestes vedkomne blive opført i det centrale Odense, og kommunen har ifølge Fyens.dk udpeget områderne Det nye Nørrebro, Østergade, Grønløkkevej-Middelfartvej samt Windelsvej.

Odense Kommune har tidligere vedtaget en lokalplan, der skal sikre Odense et nyt Nørrebro, som skal binde midtbyen og havnen sammen med både erhvervsbyggeri og nye boliger.

Indtil videre er der ingen konkrete byggeplaner, men tanken er, at den gamle postterminal skal jævnes med jorden og dermed give plads til nyt byggeri.

Længere mod øst, er der ifølge Fyens.dk planer om et nyt boligområde ved Østergade, der hvor der i dag ligger Frank Toyota. Ifølge kommunens planer, skal der allerede inden 2023 bygges boliger her.

Mod vest er hjørnet af Grønløkkevej og Middelfartvej ligeledes udset til at huse nye boliger i fremtiden. Dog vil man formentlig ifølge Fyens.dk’s oplysninger først bygge boliger på det område i 2028-31.

Endelig åbner den nye kommuneplan op for byggeri ved Windelsvej. Her har Cervogruppen søgt om at bygge 110 lave boliger samt 170 lejligheder i op til seks etager.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien