Se alle vinderne: Her er de bedste takeaway-steder på Just Eat 2024

Hvad er din favorit-takeaway?
Netop det spørgsmål stiller Just Eat hvert år sine mange brugere direkte i Just Eat-appen i forbindelse med det årlige Just Eat Awards, hvor fokus er på at hylde deres mange partnere på tværs af mad- og non-food-kategorier.
Takeaway er blevet en fast del af danskernes hverdag – fra nem og hurtig aftensmad, morgenmad eller frokost til blomster, DIY-produkter eller apotekervarer leveret lige til døren.
For femte år i træk kårer Just Eat landets bedste takeaway, og i år har danske Just Eat-brugere landet over stemt på vinderne fordelt på 12 kategorier, der spænder fra lokale favoritter til landsdækkende kæder – og endda et sexlegetøjsbrand.
Her i Odense kan vi bl.a. glæde os over, at Joey’s Burger har vundet ‘Bedste restaurant i Odense‘ for andet år i træk. Derudover tager Bone’s prisen som ‘Folkets favorit’ og Espresso House bliver kåret til ‘Hverdagens Helt.
Se alle vinderne i bunden af denne artikel.

Hylde den store indsats
For Just Eats danske landechef, Ann-Sophie Adamsen, er prisuddelingen noget helt særligt:
“Vores samarbejdspartnere er centrale for alt, hvad vi gør i Just Eat, og med prisuddelingen ønsker vi at hylde deres store indsats og anerkende den afgørende rolle, de spiller i at gøre takeaway-scenen i Danmark så mangfoldig.
Det er fantastisk at se, at så mange af vores brugere har stemt.
Vi arbejder konstant på at blive klogere på deres behov og præferencer,” siger Ann-Sophie Adamsen.
Just Eat Awards fejrer deres brede sortiment
Vinderne af årets Just Eat Awards spænder vidt – fra lokale perler til store, landsdækkende kæder og et par overraskelser.
“Selvom måltider historisk set har domineret takeaway-landskabet – og stadig gør det – så handler takeaway i dag om meget mere end blot mad.
Danskerne ønsker at vinde tid tilbage i en travl hverdag og søger derfor i stigende grad efter nye convenience-løsninger på alt fra self care til maling og blomster. Det er en udvikling, vi følger nøje, og vi udvider konstant bredden i vores produktsortiment for at følge med efterspørgslen,” siger Ann-Sophie Adamsen.
Just Eat Awards afholdes årligt, og alle Just Eat-partnere har mulighed for at blive nomineret.
Vinderne modtager en fysisk pris og hyldes på Just Eats kanaler.
Vinderne af Just Eat Awards 2024:
- Bedste burger: Poulette
- Hverdagens Helt: Espresso House
- Bedste grønne: Kcal Factory
- The Upcomer: Ismageriet
- Bedste pizza: Pappa
- Bedste restaurant i Aalborg: Esaan
- Bedste restaurant i Aarhus: Kødstadens Burger Joint
- Bedste restaurant i Odense: Joeys burger
- Bedste restaurant i København: Ramen To Biiru
- Bedste sushi: Sticks’n’Sushi
- Gamechanger: Womanizer
- Folkets favorit: Bone’s