Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Odense har mange gode: Her er byens bedste bistroer

Af Daniel Sløk Nielsen
FOTO: Restaurant no. 61
FOTO: Restaurant no. 61

Betegnelsen bistro stammer fra fransk og betyder i bund og grund en lille eller mindre restaurant/spisested.

Et sted hvor man kan få god mad til en fornuftig pris. Retterne er gerne lidt landkøkkenagtige og menukortene er som regel også relativ simple. Ofte vil køkkenstilen være fransk.

Restaurant no. 61

No. 61 var et af de første steder til at skabe liv i den dengang døde ende af Kongensgade.

Siden da er der dog sket meget i den ende, men No. 61 ligger der stadig – og det er nok ikke uden grund.

Alle gange, jeg har besøgt stedet, leverer de varen, og jeg har også mange gange anbefalet det til andre – med stor succes.

På No. 61 føler du virkelig, du får et solidt måltid til en fornuftig pris. Betjeningen er altid venlig, og smagene på retterne er godt afstemt.

FOTO: Restaurant no. 61

Siden åbningen er det da også blevet til en flot kogebog og en kåring i den danske spiseguide som årets bedste bistro/brasserie i 2014.

Konceptet med 2-3 retters menu har heller ikke ændret sig gennem årene.

Der er typisk 2 forskellige forretter, hovedretter og desserter at vælge imellem.

Desuden kan du også tage en bøf som ala carte, eller bare som hovedret. Stilen er primær fransk og råvarerne gerne lokale.

Vin kan du få afstemt til retterne i form af vinmenu med en mulighed for at opgradere til endnu bedre vine – og det vil du gerne, da No. 61’s vinlager ofte gemmer på nogle gode sager.

FOTO: Restaurant no. 61


Hvor:
Restaurant no. 61

Adresse: Kongensgade 61, 5000 Odense C

Menu, kontakt m.m.: http://restaurant.no61.dk/

Druen og Bønnen

Tæt på Flakhaven, som jo snart får en opgradering, finder vi Druen og Bønnen. Dette hyggelige sted serverer med deres uformelle stil gode gedigne retter med et fransk touch.

FOTO: Druen og Bønnen.

På deres aftenmenu vælger man typisk mellem 3-4 retter, og vælger man 4 retter, kommer man ikke til at gå sulten derfra.

Til deres menu kan man også tilvælge vinmenu. Vinene er ikke de mest eksklusive, men de smager godt og plejer at være godt afstemt i forhold til retterne.

Har du særlige præferencer, så spørg personalet, så skal de nok hjælpe.

Velsmagende og mørt stykke lam.

Udover deres skiftende retter, har Druen og Bønnen også et vegansk alternativ, som jeg kun har hørt godt om.

Når vejret er til det, så er deres udendørs areal ud mod gågaden også et hyggeligt sted at sidde og nyde en snack eller et glas vin – eller begge dele.

Hvor: Druen og Bønnen

Adresse: Vestergade 15, 5000 Odense C

Menu, kontakt m.m.: http://druenogboennen.dk/

Kok & Vin

Kok & Vin er endnu et fransk sted i Odense. Det er et hyggeligt sted, som altid ser ud til at være fyldt med gæster, når man går fordi de store vinduer.

Maden er som sagt kraftig fransk inspireret og i den rustikke ende. Betjeningen er ofte venlig og afslappet.

Foto: Kok & Vin

Konceptet er en tavlemenu på 3 retter, som skifter efter sæson.

Der er også en ala carte menu med både store og små bistroretter, franske oste mm. Fælles for det hele er masser af smag til en fornuftig pris.

Vinkortet er fornuftigt varieret og priserne er også medgørlige. Spørg gerne personalet til råds, så kommer de med anbefalinger.

Er man til fransk mad på den lidt mere landlige måde og i gode portioner, så er Kok & Vin et rigtig fint sted. Smagene er gode og atmosfæren er ligeså.

Du kan læse MigogOdense’s anmeldelse af Kok & Vin fra 2017 her.

Hvor: Kok & Vin

Adresse: St. Gråbrødrestræde 19, 5000 Odense C

Menu, kontakt m.m.: http://www.kokogvin.dk/

Olivia Brasserie

Oliva ligger hyggeligt gemt i vintapperstrædet, som i øvrigt gemmer på nogle dejlige steder. Stilen er, som vi også har set de andre steder, fransk, men med et mere café agtigt præg.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Olivia Brasserie (@oliviabrasserie) on

Udover brunch og frokost er der også aftenservering på Olivia. Til aftenservering vælger du typisk mellem 2-4 retter, og du sammensætter sådan set selv din menu ud fra deres aktuelle retter.

Retterne du finder på deres menukort er ofte helt klassiske retter som Bøf bearnaise, Moules frites og Crème brûlée.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Olivia Brasserie (@oliviabrasserie) on

Stemningen er afslappet og ekstra hyggelig, når vejret er godt, for her har de nemlig rigtig fine udendørsarealer, hvor man kan sidde i solen.

Som nævnt er Olivia mere café end de øvrige, hvilket også betyder at du sagtens kan tage en kop kaffe og et stykke kage her.

De har også en børnemenu, og så er der også en burger på menukortet, hvis man ikke er udøvende frankofil.

Hvor: Olivia Brasserie

Adresse: Vintapperstræde 37, 5000 Odense C

Menu, kontakt m.m.: https://olivia-brasserie.dk/

Restaurant Bacchus

Det er ikke kun no. 61, som har vundet hæder i årernes løb.

Tilbage i 2017 blev Restaurant Bacchus kåret som årets Brasserie i den danske spiseguide. Det er nok heller ikke uden grund, for folk er vilde med stedet.

FOTO: Restaurant Bacchus

Sjovt nok skal vi igen en tur i det franske køkken, og ofte med lidt ekstra luksus på råvarerne. Gode sager som trøffel, kaviar, foie gras og østers er ofte at finde i retterne.

Hver mandag er der en fast tre retters rustik menu, og om onsdagen kører de en suprisemenu. De øvrige dage er konceptet lidt mere ala carte, hvor man ud fra deres aktuelle menukort vælger de retter, man ønsker.

Filosofien i køkkenet handler hele tiden om smag, og den skuffer ikke her.

Restaurant Bacchus er nok det dyreste sted i denne guide, men nok også det mest luksuriøse i forhold til råvarer og retter – og når man kan få omelet med trøffel til frokost, så er jeg altså solgt.

Hvor: Restaurant Bacchus

Adresse: Vestergade 96B, 5000 Odense C

Menu, kontakt m.m.: https://restaurantbacchus.dk/

Del artikel

Andre læser også