Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Her er der risiko for kø: Sådan bliver ferietrafikken

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: arkiv
Foto: arkiv

Når skolernes sommerferie begynder på fredag, lyder samtidig startskuddet til nogle af de største rejsedage på hele året.

Sommerferietrafikken følger i høj grad skolernes sommerferie, så når det ringer ud for sidste gang i dette skoleår, sætter mange danskere kursen mod sommerhuset eller grænserne.

Det betyder samtidig, at hvis man selv skal ud på vejene i løbet af weekenden, skal man forberede sig på tæt trafik og risiko for køer, især lørdag eftermiddag.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Ekstra travlhed hver weekend

I det hele taget er det primært lørdagene, der ferien igennem rummer den største risiko for travlhed på vejene.

Det skyldes i høj grad, at lørdag ofte er skiftedag i sommerhusene, hvilket medfører ekstra mange biler i og omkring sommerhusområderne, især langs den jyske vestkyst, ved Skagen og i Nordsjælland.

Søndagene vil dog også være travle, da det typiske mønster for sommerferien er, at der er mest rejsetrafik i weekenderne, især på hovedfærdselsårerne på tværs af landet mellem hovedstadsområdet og Jylland samt til og fra Tyskland.

Sådan bliver trafikken i uge 26

Det hele starter allerede nu på fredag fra kl. 14.00-18.00, hvor Vejdirektoratet forventer øget risiko for tæt trafik og mindre kødannelser, da myldretrafikken kører side om side med de første ferie-rejsende.

Der forventes ekstra meget trafik på vejene omkring de største byer som eksempelvis Odense.

Lørdag fra kl. 11.00-15.00 er der derimod stor risiko for kødannelser og forlænget rejsetid flere steder i landet pga. tæt ferietrafik. Det vil således også påvirke trafikken i Nordjylland omkring de store sommerhus-områder.

Det er i sær på veje, der går tværs af landet fra hovedstadsområdet mod Jylland via Fyn.

Søndag forventer man periodisk tæt trafik på tværs af landet i begge retninger samt til og fra Tyskland.

Sådan bliver trafikken fra uge 27-31

Fra uge 27 og til og med uge 31 forventer man jævnt fordelt rejse- og pendlertafik over hele landet hver fredag.

Lørdagene er igen hårdest ramt af tæt rejsetrafik, og det gælder blandt andet på Fynske Motorvej mellem Odense og Middlefart.

Søndag forventer man periodisk tæt trafik på tværs af landet i begge retninger samt til og fra Tyskland.

Sådan bliver trafikken i uge 32

I uge 32 er der stor risiko for kødannelse og forlænget rejsetid både lørdag og søndag.

Søndagen i uge 32 er nemlig “store hjemrejsedag”, og der kan forventes kø over hele landet.

Foto. Vejdirektoratet

Godt nyt til det arbejdende folk

Til gengæld vil de pendlere, der ikke holder ferie, kunne nyde uvant megen plads på vejene.

“I hverdagene fra uge 27-32 forventer vi nemlig færre biler og kortere rejsetid i myldretiderne. Mange trafikanter vil derfor kunne komme hurtigere på arbejde – og hurtigere hjem igen – end normalt,” fortæller Vejdirektoratet.

Du kan holde dig opdateret på trafiksituationen her.

Del artikel

Andre læser også