Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Mad i byen Annonce

Tag en overnatning på Hotel Odense: Her får du betjening og gastronomi i særklasse

Af Morten Givskud
Foto: Hotel Odense
Foto: Hotel Odense

Nogle gange er det rart at kombinere arbejde med en smule luksus.

Min kæreste og jeg var på opgave i Odense Congress Center en tirsdag til onsdag og besluttede os for at tage en overnatning på det tilknyttede Hotel Odense.

Hvad vi troede ville være en praktisk løsning, udviklede sig til en oplevelse af komfort, velvære og skøn gastronomi.

Hotel Odense formår at forene byens moderne puls med en afslappet atmosfære.

Foto: Hotel Odense

Hotellet har gennemgået en større renovering, og det mærkes, når man træder ind i den lyse og indbydende lobby, som giver en følelse af plads, ro og elegance – og vi kunne med det samme mærke, at beslutningen om at tage en enkelt overnatning her, var rigtig

Vi spoler tiden en smule tilbage.

Foto: Hotel Odense

Da vi efter en lang dag ankom til hotellet først på eftermiddagen, blev vi budt velkommen af et venligt personale i receptionen… tror aldrig jeg har prøvet så hurtigt et Check-In, og med vores nøglekort i hånden trådte vi ind på vores værelse.

Det var lyst, moderne og stilrent med en seng, der allerede ved første øjekast lovede en god nats søvn.

Store vinduer lod lyset strømme ind og skabte en rolig, næsten spa-lignende stemning – et perfekt pusterum efter en travl dag.

Efter at have pakket ud var det tid til at få pulsen op.

Hotellets motionscenter, beliggende i underetagen, viste sig at være en skjult perle.

Foto: Hotel Odense

Her var alt, hvad vi kunne ønske os – frie vægte til styrketræning, topmoderne cardiomaskiner og en stemning, der indbød til en effektiv træning.

Vi gav den gas, sveden piblede frem, og som en skøn afslutning slap vi spændingerne i saunaens varme, hvor roen lagde sig som et tæppe over os.

Tilbage på værelset nød vi den rolige atmosfære, mens vi gjorde os klar til aftenens middag i Brasserie Fionie.

Lad trygt dine gæster tjekke ind

Restauranten bød på en skøn menu med friske råvarer og veltilberedte retter.

Foto: Hotel Odense

Min kæreste startede med en cremet jordskokkesuppe toppet med ristede græskarkerner og bacon – en fløjlsblød fornøjelse med sprøde kontraster.

Jeg selv valgte en intens hummerbisque, hvor dybden af smag blev understreget af en luftig fiskesoufflé og friske urter.

Til hovedret fik hun en klassisk coq au vin – saftig kylling, der var braiseret til perfektion, akkompagneret af svampe, perleløg og en kraftig sauce, der lagde sig blødt om den grove kartoffelmos.

Jeg nød en saftig rødfisk med sprøde grøntsager, smørmættet beurre blanc og perfekt stegte kartofler – en harmonisk sammensætning, hvor hver bid smagte af veltilberedt håndværk, og hvor vores betjening var helt i særklasse.

Aftenen blev rundet af med desserter, der ramte den helt rigtige søde afslutning.

Hun nød en klassisk crème brûlée – en silkeblød vaniljecreme med karamelliseret sukkerlåg og knasende nødder.

Jeg kastede mig over en osteplatte med tre lækre varianter, syrligt-søde hjemmesylt og sprødt knækbrød.

Efter middagen satte vi os i hotellets bar og nød en velfortjent drink. Stemningen var afslappet, musikken diskret og bartenderen skænkede med sikker hånd… et øjeblik af ro midt i en travl hverdag.

Da trætheden meldte sig, trak vi os tilbage til værelset og lod os synke ned i den komfortable seng.

Mørklægningsgardinerne lukkede verden ude, og vi sov som sten – en af de bedste nætter, vi har haft på et hotel.

Morgenen efter vågnede vi veludhvilede og klar til en ny dag.

Foto: Hotel Odense

Hotellets morgenmadsbuffet var et overflødighedshorn af friskbagt brød, sprøde croissanter, frugt, æg, lune retter og en duft af friskbrygget kaffe, der trak os mod buffeten som en magnet.

Vi nød hvert et øjeblik, inden det var tid til at tjekke ud og tage videre til dagens opgaver i Congress Centeret.

Hotel Odense er meget mere end bare en praktisk løsning – det er en oplevelse af komfort, gode faciliteter og en skøn atmosfære.

Hvis du skal til Odense og ønsker at kombinere arbejde med velvære, eller hvis du står og mangler et ordentligt sted til dine gæster ude fra, så er Hotel Odense stedet, hvor du kan lade skuldrene falde og trygt lade dine gæster tjekke ind!

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.