Internationalt medie: Odense-burgere blandt Danmarks bedste

Skrevet af: Michael Qureshi
Burgernator fra Burger Anarchy
Burgernator fra Burger Anarchy

Hvem laver de bedste burgere i Odense?

Det har den store internationale rejseportal Big 7 Travel et bud på. De har haft en burger-tester rundt i hele Danmark, og har på den baggrund fundet frem til en Top 25 liste.

Her er det værd at bemærke at flere burgerjoint beliggende i Odense bliver rangeret rigtig højt.

Her er Danmarks bedste burger

Hvis vi lige starter med Danmarks bedste burger ifølge Big 7 Travel. Så er det ikke så overraskende Gasoline Grill i København, der tidligere er blevet kåret til verdens bedste burger.

Gasoline Grill startede i hjertet af København på en gammel tankstation, men det var de smækre snaskede burgere som de vandt de største hjerter på.

I dag har de åbnet flere steder i København, og rygterne går på, at de snart udvider til resten af kongeriget.

Når man så kigger på Top 25 listen med Odense-briller springer både anden- og tredjepladsen i øjnene.

På andenpladsen finder vi The Burger Shack som ganske vist fremhæves for deres burgere i Århus, men Odense har de også erobret og har to steder i byen nu.

På tredjepladsen kan vi her i Odense især være stolte. For det er den lokale burgerkæde Burger Anarchy, som indtager “bronze-pladsen”, og det er naturligvis fuldt fortjent.

Burger og fritter fra Burger Shack.

Flere Odense-steder med på listen

Mere Odense så finder man på 13. pladsen Halifax Burger, der også åbnede en stor burgerrestaurant midt i byen tidligere på året.

På den efterfølgende plads som nummer 14 er det igen rent Odense med Chicago Burger, der altså har imponeret testpanelet.

Molotov Burger & Cocktails som forleden fyldte to år med deres fede koncept i Odense indtager 17. pladsen.

Dermed kan vi da prale af, at Odense er ganske godt repræsenteret på en liste over landets allerbedste burgere.

Du kan læse, da vi sendte vores madanmelder ud på en burger-test i Odense her

Du kan finde inspiration og se hele listen over Big 7 Travels bud på Danmarks 25 bedste burgere her