Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Godt nyt til dig med el-bil: Her kan du lynlade helt gratis i dag

Af Christina Frederiksen
Foto: PR
Foto: PR

Der er god karma i elkablerne i Norlys’ ladepark på Drejebænken 10 ved Odense i dag.

For at markere den officielle indvielse af Norlys’ første ladepark, vil det fra klokken 12 og et døgn frem være muligt at lade for 0 kroner på Drejebænken og for blot 1 krone per kWh på Norlys’ øvrige 125 lynladepunkter ved betaling med appen Norlys Opladning, med Norlys ladebrik eller med kreditkort ved standeren.

“I dag er en milepæl for Norlys og et afgørende skridt i vores bestræbelser på at udbygge og udvikle et offentligt ladenetværk, der rent faktisk er landsdækkende og giver alle danskere optimale muligheder for at skifte til en elbil.

Det skal selvfølgelig markeres, og derfor skruer vi helt ned for priserne i dag,” siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladestanderforretning.

Ladeparken er den første ladepark fra Norlys, og 14 nye ladeparker er allerede på vej.

Det er tegnestuen ADEPT, som i et tæt samarbejde med Norlys står bag formgivningen af Norlys’ ladeparker.

Ladeparker med ladeglæde

De elbilister, der fremadrettet lader under det røde Norlys-logo, kan se frem til at sætte lighedstegn mellem ladepause og kvalitetstid.

Samtlige ladeparker får nemlig et grønt område, hvor benene kan strækkes, adgang til toiletfaciliteter og muligheder for et varierende udvalg af snacks, mad og drikke i samarbejde med nogle af Danmarks mest populære brands.

Derudover får ladeparkerne aktiviteter målrettet børnene på bagsædet tæt ved ladestanderen.

De er udviklet af Experimentarium, der også har designet oplevelsesuniverser skræddersyet til de fysiske rammer på fem af de 15 ladeparker.

“Vi vil skabe ladeglæde ved at tilbyde mere end blot strøm. Vores ladeparker skal gøre ventetiden til en oplevelse, der beriger, uddanner og underholder. Vores vision er, at hver opladning ikke kun giver energi til bilen men også til bilisten,” siger Ellen Trolle.

Du kan hurtigt finde et overblik over Norlys’ offentlige lynladepunkter med appen Norlys Opladning.

Her skal du blot filtrere på opladningshastigheder over 100 kW og Norlys som operatør, hvorefter du så vil blive anvist den nærmeste.

Her kommer de første 15 Norlys-ladeparker:

Odense*

Vejle*

Vordingborg*

Aarup*

Brønderslev*

Rønde

Engesvang

Fuglebjerg

Gørlev

Gørløse

Ikast

Køge

Næstved

Tønder

Aars

*Disse ladeparker bliver opført med et unikt oplevelsesunivers udviklet af Experimentarium, mens de øvrige opføres med aktiviteter i mindre skala.

Del artikel

Andre læser også