Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Springsteen rammer Odense: Her kan du parkere til koncerten

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: PR
Foto: PR

I efteråret afslørede Live Nation, at selveste Bruce Springsteen og hans legendariske E Street Band spiller live på Dyrskuepladsen i Odense tirsdag den 9. juli.

Nu har nedtællingen været i gang i et halvt års tid, og om en lille måned rammer Springsteen Odense.

Rocklegenden, der har et gigantisk bagkatalog af sange kommer til at tiltrække koncertgængere fra både nær og fjern, og med 50.000 solgte billetter bliver koncerten den største, der nogensinde er afholdt i Odense.

Så mange mennesker, der skal ende det samme sted, kan risikere at skabe massivt trafikkaos. Derfor bør du have styr på, hvor du parkerer, inden du drager mod Dyrskuepladsen.

Her kan du parkere på koncertdagen

Der er nemlig ikke mulighed for at parkere sin bil tæt på Dyrskuepladsen.

Derfor bliver du enten nødt til at parkere i udkanten af byen og tage offentlig transport ind til koncerten eller parkere ved Fyens Væddeløbsbane eller Tusindårsskoven.

Her skal publikum have købt billet på forhånd.

Hvis du vælger at parkere ved væddeløbsbanen, finder du ind- og udkørsel via Sanderumvej og Væddeløbsvej.

Du kan finde billetterne til Fyens Væddeløbsbane her.

Hvis du i stedet parkerer ved Tusindårsskoven foregår ind- og udkørsel via Mågebakken.

Billetterne til Tusindårsskovens parkering finder du her.

Når du parkerer på en af de to parkeringspladser, har du cirka 10 minutters gang til Dyrskuepladsen, hvor koncerten finder sted.

Det koster 200 kroner at parkere for en bil og 450 kroner for en autocamper begge steder, og så kan du holde der hele koncertdagen.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.