Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Bruce Springsteen-hyldest: Her kan du varme op til koncerten

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: PR
Foto: PR

Snart går det løs, når Springsteen rammer byen.

Tirsdag den 9. juli indtager 50.000 gæster Odense, når Bruce Springsteen giver koncert på Dyrskuepladsen.

På bare et døgn kunne arrangørerne melde fuldstændig udsolgt.

Men ligegyldigt om du har nået at få billet eller ej, så vil Odense den 9. juli være fyldt med fede varm-op-til-Springsteen-aktiviteter, som alle kan deltage i.

Det betyder, at hvad enten du har billet til Dyrskuepladsen eller ej, så kan tirsdagen blive en kæmpe festdag.

Ryan’s Irish Pub

Som opvarmning til koncerten er der livemusik på Ryan’s Irish Pub.

Og Ryan’s sørger for alt, hvad der skal til for at komme i den rette Springsteen-stemning.

Derfor har de både en The Boss Burger Menu, en udendørs bar med kolde fadøl og andre drikkevarer og livemusik på terrassen klar til dem, der måtte lægge vejen forbi.

Du finder begivenheden her.

Café Skt. Gertrud

Gertruds er selvfølgelig også med på Springsteen-opvarmningen.

De sætter nemlig en udendørs bar op, hvor alle koncertgæster (og dem der ikke nåede at få en billet) kan nyde kold rosé og øl på caféens terrasse. 

Restaurant Bondestuen

Hos Restaurant Bondestuen hylder de Bruce Springsteen med både musik og American BBQ.

Her kan du opleve et ægte Bruce pre-party, når den fynske trio, Glory Days, giver gratis koncert med alle de bedste sange fra Bruce Springsteens bagkatalog.

Det er kl. 14-15 og igen kl. 15.30-16.30.

Der kommer masser af Dancing In The Dark, The River, Born To Run, Hungry Heart og selvfølgelig Glory Days.

Og så kan I få en lækker omgang BBQ for 299 kr. og tilkøbe fri fadøl, sodavand, vin og kaffe i to timer for 200 kr.

Du kan sikre dig billet her.

Anarkist Beer & Food Lab

Anarkist Beer & Food Lab

Glory Days besøger også Anarkist Beer & Food Lab mandag den 8. juli kl. 20 – altså aftenen inden koncerten.

Så hvis du bare ikke kan få nok af Bruce Springsteen, kan du tyvstarte med en koncert allerede der. Køkkenet og baren åbner for mad og drikke kl. 18, så kom gerne i god tid.

Hvis du har en billet til koncerten på Dyrskuepladsen om tirsdagen, giver de endda 15 % i baren.

Få styr på detaljerne her.

Kræz

Kræz

Hos Kræz på Ove Sprogøes Plads er man klar med et par gode tilbud til at slukke tørsten på, når man går og venter på Bruce.

For eksempel 2 store Carlsberg-fadøl til kun 100 kroner, som man da godt kan nå at bunde et par stykker eller tre af, inden legenden går på scenen.

Kræz er også klar med tilbud på diverse spritz’er:

For eksempel 2 Kræz Spritz til 130 kroner eller 2 Limoncello Spritz – også til 130 kroner.

Bootleggers Craft Beer Bar

Inde ved siden af Kræz kan man også fugte ganen med en stribe gode tilbud på specialøl inden koncerten.

Der er nemlig Happy Hour frem til klokken 19, og her kan man få Husets IPA, pilsner og weissbier til 45-50 kroner.

Og så er der ovenikøbet gratis popcorn – du kan spise lige så mange, som du vil – ind til klokken 22.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler