Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Skal tilbage på skinnerne: Historisk damplokomotiv bliver grønt

Christian-Skov-Bojsen-3-1024x768
Foto: Christian Skov Bojsen

Danmarks Jernbanemuseum igangsætter nemlig nu restaureringen af damplokomotivet R 963, et stort og markant danskbygget ekspreslokomotiv. Målet er at få det 124 tons tunge lokomotiv tilbage i drift i 2028 , som Danmarks første store damplokomotiv drevet af fossilfrit brændstof.

Det skriver Danmarks Jernbanemuseum i en pressemeddelelse.

Lokomotivet blev bygget hos Frichs i Aarhus i 1924 og trak gennem årtier både person- og godstog på hovedstrækningerne i Jylland og på Fyn. Nu skal en gruppe frivillige gennemgå lokomotivet fra ende til anden for at give det nyt liv.

“Vi ønsker både at bevare den levende jernbanehistorie og gøre den relevant for fremtiden. Med R 963 viser vi, at historiske damplokomotiver kan forenes med ambitionen om at udfase fossile brændstoffer,” siger Jens Toftgaard, direktør for Danmarks Jernbanemuseum.

Traditionelt fyres damplokomotiver med kul, men R 963 ombygges til drift med fossilfrit flydende brændstof. En brændstoftank placeres i tenderen, og moderne brændere monteres i fyrkassen. Lokomotivets historiske funktion bevares, mens energikilden ændres.

Ombygningen skal bidrage til at fremtidssikre veterantogskørsel i Danmark ved at reducere CO2 udledningen, forbedre arbejdsmiljøet for lokomotivpersonalet og mindske risikoen for brand langs banen.

“Vores frivillige er afgørende for projektet. De bidrager med en helt særlig kombination af faglig viden, praktisk erfaring og engagement i den danske jernbanehistorie” siger Jens Toftgaard.

R 963 har en særlig plads i museets historie. Lokomotivet trak indvielsestog ved åbningen af Danmarks Jernbanemuseum i 1975, og hvis restaureringen forløber som planlagt, vil det igen kunne opleves under damp fra 2028.

Fakta om R 963

Forventes tilbage i drift i 2028

Bygget hos Frichs i Aarhus i 1924

Et af de første store danskbyggede ekspreslokomotiver

Vægt: 124 tons

Topfart: 100 km/t

Trak typisk 10-12 personvogne

Skal efter restaureringen køre på fossilfrit flydende brændstof

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.