Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fantastisk: Igen i år kan du holde juleaften på Den Gamle Kro

DSC6236-edited

Der er noget særligt over jul i gamle rammer. Og i år bliver det igen muligt at sætte sig til bords juleaften på Den Gamle Kro i Odense, hvor der den 24. december 2026 serveres klassisk julemiddag med and, medister, risalamande og alt det, der hører sig til.

Kroen har nemlig modtaget mange henvendelser fra gæster, der tidligere har været med, når spisestedet har holdt åbent juleaften. Derfor har Den Gamle Kro igen i år valgt at åbne dørene juleaften.

Som altid bliver det med et koncept, hvor der også bliver taget hensyn til personalet, så de kan nå hjem og holde jul med deres egne familier.

Gæsterne kan ankomme mellem klokken 15.00 og 15.30, og klokken 15.30 begynder juleaftenen med velkomst, lidt historie og en appetizer.

Klokken 16.30 serveres den klassiske julemiddag med juleand, medister, andesovs, brunede og hvide kartofler, hjemmesyltet rødkål, agurkesalat og franske kartofler.

Desserten kommer på bordet klokken 17.30, hvor der serveres risalamande med kirsebærsauce og portvin.

Klokken 18.00 siger Den Gamle Kro tak for i aften, så personalet kan være hjemme hos deres familier omkring klokken 19.00.

Prisen er 648 kroner pr. person og inkluderer velkomst, appetizer, to genstande, isvand, julemad, risalamande og portvin. For børn til og med 12 år er prisen 395 kroner, inklusiv to sodavand, saft eller andet.

Vil du holde juleaften i de hyggelige rammer på Den Gamle Kro, skal du skrive eller ringe til kroen senest 21. december 2026 for at reservere en plads.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.