MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hollywood-monster som flødebolle: Bageri går all-in på Halloween

Af Ane Johanne Damgaard

Lagkagehuset i Odense har altid haft flair for det søde – men denne Halloween tager de det alligevel til nye højder med deres monsterlige kreationer.

Ikke alene er kagerne både sjove og uhyggelige på samme tid – én af dem er direkte inspireret af en vaskeægte Hollywood-film.

Lagkagehusets amerikanske afdeling, Ole & Steen, blev nemlig brugt som location i John Krasinskis fantasy-komedie If – og nu er det lilla monster fra filmen blevet genfødt i flødebolleform i anledning af højtiden.

Monsterflødebolle: Fra filmmonster til flødebolle

Monsterflødebollen er Lagkagehusets bud på en Halloween-specialitet med filmstjerne-status.

Den lilla kokos, de runde chokoladeøjne og det luftige solbærskum matcher monsteret perfekt.

Overtrukket med mørk chokolade og med en marcipanbund er det svært at forestille sig en mindre uhyggelig måde at fejre Halloween – og samtidig blive liiidt starstruck af Blue, som monsteret hedder i filmen.

Denne flødebolle er, modsat den længere nede, ikke ekstremt sød, men faktisk mere frisk i smagen, hvilket nok kan tilskrives solbærskummet indeni.

Den smager dog også kraftigt af kokos, så du skal helt klart være typen, der ville have valgt “med kokos”, når der blev delt flødeboller ud i folkeskolen.

Spøgelsesmuffin: Mystisk udseende, lækkert indhold

Er du mere til spooky og sjov end Hollywood-monstre, så er Spøgelsesmuffinen lige noget for dig.

Det mest uhyggelige ved denne kage må næsten være, at den er bagt på noget så mystisk som sorte gulerødder, der netop giver den sit mørke og mystiske udseende.

På toppen har Lagkagehuset pyntet med en ordentlig omgang lilla ostecreme og et lille marengsspøgelse, der gør den både sød og skræmmende på samme tid.

Smagsmæssigt bliver man en lille smule snydt, når man åbner den.

Den sorte gulerod ligner nemlig chokoladestykker, men det er der altså ikke i denne muffin.

Til gengæld smager den, trods sit mystiske udseende, fuldstændig som en gulerodsmuffin bør – og den gode ostecreme gør den altså kun endnu bedre.

Flagermusmuffin: Flyv ind i en chokoladedrøm

Må din kage gerne være mere nuttet end skræmmende, så burde du overveje Flagermusmuffinen.

Denne er en genganger fra forrige år og er, som altid, en svampet chokolademuffin med chokoladevinger og små øjne.

Uanset om man er til flagermus eller ej ude i den virkelige verden, så synes vi personligt, at denne er virkelig nutsi.

Lagkagehusets chokolademuffin er som altid en lækker fætter, og især ostecremen på toppen er lige til at blive afhængig af.

Spøgelsesflødebolle: Den klassiske flødebolle med et twist

Endnu en klassiker har fået en uhyggelig makeover med Spøgelsesflødebollen.

Denne hvide flødebolle har en lækker marcipanbund og små mørke chokoladeøjne, der stirrer tilbage på dig, hvilket ikke ved første øjekast giver én lyst til at tage en bid af den.

Smagsmæssigt er denne kage afgjort den sødeste på Halloween-menuen, og du skal altså være virkelig glad for sukker, hvis du vælger denne frem for de andre.

Prisen for dem alle er 1 stk. for 30 kr. eller 4 stk. for 100 kr.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien