MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lækre specialøl og cocktails på dåse: Ny bottleshop åbner i Odense

Af Michael Qureshi

På fredag d. 14. august slår Odenses nye bottleshop Holy Fridge dørene op i historiske lokaler i hjertet af Odense og byder på klassisk service, moderne øl og eksperimenterende spiritus.

Nu får Odenses ølentusiaster endnu et sted at slukke tørsten i den nye ølbutik Holy Fridge.

Bag butikken står erfarne kræfter fra cocktailbaren Bar Rar og nye ansigter fra byens restaurationsliv.

Butikken er en såkaldt bottle shop, der vil sælge specialøl – eller craftbeers – på flaske, som man ellers kan kan finde andre steder i Odense.

I køleskabene i den kun 16 kvm store butik vil man kunne finde et udvalg af øl fra mikrobryggerier som blandt andet To Øl, People Like Us, Omnipollo, Ebeltoft Gårdbryggeri og Mikkeller.

Dansk rom og spiritus

På hylderne vil der også være rom fra danske Phantom Spirits og spiritus fra destilleriet Empirical Spirits, som drives af den tidligere Noma-kok Lars Williams.

“For os har det været vigtigt at sammensætte et udvalg af øl, som odenseanerne normalt ikke stifter bekendtskab med. Vi kommer løbende til at skifte ud i sortimentet.

Det er sådan med mikrobryggerier, at når tanken er tom, så kommer der som oftest ikke mere af den samme øl. Det handler om at holde sig til,” fortæller Nicolaj Pasfall som står for den daglige drift i Holy Fridge.

Fejrer åbningsweekend med gratis lækkerier

Den nye ølbutik fejrer åbningsweekenden med mere end 100 forskellige specialøl, alkoholfrie øl, sodavand og mixere samt cocktails på dåse.

Desuden vil der være smagsprøver fra People Like Us til de hurtige.

Selvom kræfterne bag Holy Fridge har drevet bar i mere end et årti, så er det ikke nyt territorium, som holdet bag bevæger sig ud i.

“Da coronakrisen ramte, så vi, at rigtige mange af vores faste gæster gerne vil have noget ordentligt i glasset derhjemme – og den tendens ser ud til at fortsætte, så den service vil vi gerne blive ved med at tilbyde,” fortæller Claus Martin Nørgård som står bag cocktailbaren Bar Rar og nu også Holy Fridge.

Har tidligere huset tobakshandlere og guldsmede

De historiske lokaler på Vestergade 3 er opført i 1895 og har tidligere huset både tobakshandlere og guldsmede.

Af respekt for bygningen har Holy Fridge derfor også malet dele af lokalet i den originale irgrønne farve og pudset de oprindelige messinglister op, der indrammer facadens vinduesparti.

Og netop traditionerne bliver vægtet højt hos Holy Fridge

“Vi er stolte af, at kunne få lov til at skrive os ind i den tradition af steder i byen, som har slået et slag for at udvide danskerens øl-horisont.

Odense er en by med en stolt øltradition, og vi glæder os til at kunne bidrage med spændende nyheder fra ind og udland til denne.

Øllet er noget som samler folk på kryds og tværs,” siger Nicolaj Pasfall.

Hvad: Holy Fridge åbner
Hvornår: Fredag d. 14. august kl. 11.30
Hvor: Vestergade 3, 5000 Odense C
Se mere på deres Facebook-side her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien