Holy Fridge udvider: Fejrer det med gratis fadøl og gode tilbud i Odense
Den lokale Craftbeer & Bottleshop Holy Fridge på Vesterbro har fået vokseværk.
Succesen i Odense har været så stor, at de fem kammerater i midten af maj åbner en ny butik i midten af København.
Men det skal selvfølgelig ikke kun være københavnerne, der skal have glæde af familieudvidelsen i det hellige køleskab.
Så derfor holder Holy Fridge “BABYSHOWER”, for at fejre den nye butik med Odenseanerne.
“Vi skal huske på at det er takket være den store opbakning vi har fået i Odense, at vi nu tør at tage springet åbne en ny forretning i KBH.
De har givet os troen på vores koncept og modet til at tage det næste skridt.
Så da muligheden bød sig for, at vi kunne udvide ejerkredsen og samtidig få et drømmelokale i København, så var vi nødt til at slå til, selvom vi ikke engang har fejret et års fødselsdag endnu,” lyder det medejer Nicolaj Pasfall.
Køb for 500 kr – og få 10% rabat resten af året
Til fejringen vil der foruden gratis fadøl til de hurtige fra Ebeltoft Gårdbryggeri, være mulighed for at erhverve sig et medlemskab til det hellige køleskab, som giver fast 10% rabat på alle ikke nedsatte varer resten af året.
Et tilbud som mange af de hurtige øl tørstige Odenseanere allerede har haft stor glæde da butikken åbnede tilbage i august.
Her kunne man nemlig på åbningen blive medlem, og få fast 10% i 2020 – hvis de blot købte for 500 kr. på åbningsweekenden.
Blæst bagover i Odense
Hvilket har skabt stor glæde for både kunder og butikken.
“Vi var blæst bagover af al den støtte vi fik omkring åbningen. Samtidig fik vi sparket hurtigt gang i relationen til vores kunder, hvor mange kommer ugentligt.
Det er super hyggeligt, og fedt altid at kunne hjælpe folk med at finde nye spændende og gode øl – og det er ekstra fed fornemmelse når man kan huske de forskellige kunders præferencer og smag.
Det giver os et helt lille community, og en glæde som smitter af på hele butikken.
Jeg glæder mig til at vi nu kan sætte skub i denne kampagne igen og forhåbentlig se både gamle, såvel som en masse nye kunder med i klubben,” forklarer Nicolaj Pasfall.
Han fortæller, at de har indkøbt balloner og pynt for at give butikken en rigtig fornemmelse af babyshower-feeling.
Tilbuddet gælder hele weekenden fredag d.7 og 8 maj.
Hvad: Holy Fridge holder “BABYSHOWER”.
Hvornår: Fredag d. 7 maj 12-20, og lørdag d. 8 maj 10-17.
Hvor: Vesterbro 3 st th, 5000 Odense C.