MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild hæder til fynsk hotel: Eneste med 5 stjerner uden for København

Af Christina Frederiksen

Falsled Kro på Sydfyn kan nu dokumentere, at den tilbyder faciliteter, service og kvalitet i absolut topklasse.

Kroen er netop blevet udstyret med 5 stjerner i den officielle europæiske hotelklassifikation.

Det er sket som det kun femte hotel i Danmark og det eneste uden for København.

Falsled har udviklet sig meget, siden kroen fik nye ejere i 2018.

Der er investeret i en omfattende renovering og en lang række nye faciliteter.

Det gælder blandt andet en vinkælder, en stor festsal, seks helt nye værelser, gym-, sauna- og massagefaciliteter med mere.

Det er HORESTA og VisitDenmark, som uddeler hotelstjerner i Danmark på vegne af den europæiske hotelklassifikation, Hotelstars Union.

Belønner renovering

HORESTAs kommercielle direktør, Jeppe Møller-Herskind, glæder sig over udmærkelsen.

”Da HORESTA i sin tid etablerede hotelklassifikationen i Danmark, var det blandt andet for at højne kvaliteten af det danske hotelprodukt.

Der er sket meget siden dengang.

Men med de 5 stjerner bliver Falsled Kro jo netop belønnet for at have gennemført en omfattende renovering, der har løftet produktet til helt nye højder”, siger Jeppe Møller-Herskind.

De 5-stjernede danske hoteller er:

Falsled Kro

Copenhagen Marriott Hotel

Manon les Suites (Guldsmeden Hotels)

Radisson Royal Collection Hotel

Hotel d’Angleterre (5 stjernet Superior)

Hotelstars Union (HSU) består af 20 medlemslande med ens klassifikationskriterier.

Stjernerne tildeles på baggrund af 247 forskellige kriterier.

Nogle af de typiske krav for at opnå 5 stjerner er:

Serviceniveauet og sikkerhed samt kvaliteten af værelser, fællesområder, fritidsfaciliteter og tekniske faciliteter.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien