Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hovedstød er forbudt: DBU udsender nye regler til alle landets fodboldklubber

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Der er helt tomt på landets fodboldbaner for tiden.

Men det kan måske ændre sig, hvis regeringen vælger at tage breddeidræt med i fase 2 af genåbningsplanen. Men hvis man tror, at man så bare begynder træningen og kampe igen, så bliver man slemt skuffet.

Når træningen genoptages så må man blandt andet ikke lave hovedstød eller tæmme bolden med brystet. Man må også maksimalt træne i en gruppe af 10 inklusiv træneren. Læs flere regler nederst i artiklen.

Da mange danskere savner, at dansk fodbold kommer i gang igen – både på og udenfor banen – har DBU i et stykke tid været i dialog med myndighederne om særlige corona-regler, så dansk fodbold er klar, når myndighederne forhåbentlig snart giver accept til at spille fodbold igen.

De særlige corona-regler har fokus på aktiviteter uden kropskontakt og tager udgangspunkt i de statslige corona-anbefalinger samt DIF’s retningslinjer for udendørs idrætsaktiviteter.

Fodboldens corona-regler må dog ikke tages i brug endnu.

Skal have grønt lys

DBU’s bestyrelse fastholdt på et møde torsdag eftermiddag den hidtidige strategi om først at anbefale en genåbning, når sundhedsmyndighederne og Rigspolitiet har givet accept. Dette har både kulturministeren og DIF erklæret sig enige i, senest på et møde fredag morgen.

Før DBU kan anbefale at åbne for at spille fodbold, afventes derfor en accept fra myndighederne på de nye corona-regler.

DBU’s formand, Jesper Møller, understreger, at ’folkesundheden fortsat er vigtigere end fodbold’.

I DBU Bredde oplever alle seks lokalunioner, at mange klubber er utålmodige for at komme i gang med fodbold igen.

Mange klubber kontakter lokalunionerne med spørgsmål og ønsker til, hvordan og hvornår de kan gå i gang igen.

Præcise retningslinjer

Derfor håber DBU og DBU Bredde, at de nye corona-regler giver klubberne præcise retningslinjer, når vi får myndighedernes accept af, at fodboldklubberne åbner igen, fortæller Lars Albæk, formand for DBU Bredde:

“Vi forstår til fulde, at mange klubber og medlemmer er utålmodige for at komme på græs igen.

Vi er i gang med at få afklaret retningslinjerne, så vi kan komme hurtigt i gang igen – i første omgang med aktiviteter uden fysisk kontakt og med en række begrænsninger.

Vi afventer endelig accept fra alle relevante myndigheder. Derfor kan retningslinjerne endnu ikke tages i brug, men jeg skal gerne gøre det helt klart, at vi ønsker at komme på græs på en forsvarlig måde så hurtigt som muligt,” siger han.

DBU har udarbejdet en protokol, der i første omgang skal tages i brug så snart myndighederne giver grønt lys.

Det betyder bl.a.

  • Der må max trænes i grupper af 10 personer. Inklusive voksne.
  • Der må ikke bruges træningsveste.
  • Der må ikke byttes rundt på træningsgrupperne.
  • Alle møder omklædte og til tiden. (Ikke før).
  • Hovedstød er forbudt, og bolden må ikke tæmmes med brystet.
  • Rør ikke bolden med hænderne. Kun målmanden må bruge hænder, og keeperen skal bruge egne handsker, der er sprittet af inden træning.
  • Der skal holdes to meters afstand gennem hele træningen.
  • Hænder og al materiale skal være afsprittede inden træningsstart.
  • Trænerne vasker efter endt træning alle rekvisitter af med sæbe og varmt vand – evt. sprit

Du kan læse alle regler, der skal følges her

Del artikel

Andre læser også