Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Underholdning i vinterferien: Oplev Hr. Skæg i Odense til stort Drive In show

Af Michael Qureshi

Det er efterhånden ved at være helt uvant, når der afsløres events og arrangementer i ellers livlige Odense.

Men Corona har som bekendt sat en solid stopper for alt det sjove. Heldigvis er der taget initiativ til at lave oplevelser for hele familien i vinterferien i næste uge.

Rosengårdcentret lægger parkeringsplads til, når Ramasjang-stjernen Hr. Skæg kommer forbi og underholder børn og barnlige sjæle med stort drive-in show.

Vinterferien står for døren og efter mange uger med restriktioner, hjemmekontor og hjemmeskole, er mange måske lidt opgivende ved tanken om at skulle finde på flere aktiviteter for de små.

Men fortvivl ej, for nu er Rosengårdcentret og RW Event gået sammen om at skabe en oplevelse i coronavenlig form.

Oplev showet på stor parkeringsplads

D. 17. februar gæster den velkendte Hr. Skæg fra DR Ramasjang nemlig Rosengårdcentret.

Det sker på centrets store parkeringsplads, hvor tilskuerne kan sidde i deres biler, mens han fra scenen vil begejstre store og små med sjove historier og sange fra sine mange eventyr i Ramasjang.

Børnene vil blive aktiveret med sjove opgaver og fra scenen vil han tage selfies med bilerne, ligesom det er muligt at tage billeder af ham ved udkørslen. –

“I Rosengårdcentret fortsætter vi med at være aktive, selvom store dele af centret er lukket ned.

Mennesker elsker at mødes fysisk, så jeg er superglad for, det har været muligt at skabe denne oplevelse for børn og barnlige sjæle.

Og jeg glæder mig til at se en forhåbentlig fyldt parkeringsplads,” fortæller Casper Bach Andersen, der er direktør i Rosengårdcentret.

Hvor og hvornår?

Showtime er onsdag den 17/2 kl. 12 på p-pladsen ud mod Ørbækvej.

Pladsen åbner allerede kl. 11 – så kom gerne i god tid, hvis du vil sikre dig en god plads.

Showet varer ca. 30-40 minutter. Prisen er 295 kr. pr. bil, og du kan købe billet her

Husk varmt tøj og fyld bilen godt op med snacks og drikkevarer. Der er adgang til toiletterne i centret.

Del artikel

Andre læser også