Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Husk at spille i dag: VANVITTIG gevinst på højkant

Af Christina Frederiksen
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil

For bare anden gang i Eurojackpots historie rammer førstepræmiepuljen i denne uge det maksimale beløb på svimlende 750 millioner kroner.

Første og eneste gang det er sket før, var det en dansker, der vandt det astronomiske beløb. Drømmen om de mange millioner forventes at få danskerne til at spille Eurojackpot i stor stil.

En næsten uvirkelig drøm for de fleste, men i denne uge kan det blive en realitet for en meget heldig dansker. Her rammer førstepræmiepuljen i Eurojackpot sit maksimum efter at være vokset støt siden starten af september, hvor der senest blev fundet en vinder af førstepræmien. Lotteriet har deltagelse af håbefulde spillere fra 18 europæiske lande.

Heldet har ikke passeret landegrænsen

Det er blot anden gang i Eurojackpots historie, at førstepræmiepuljen rammer det maksimale beløb på 750 mio. kr.

Første gang det skete var i juli i år, og her var det en dansker, der skød papegøjen og sikrede sig den højeste gevinst nogensinde i lotteriet med en præmie på helt præcis 759.318.360 kroner – efter at have spillet en kupon i Menu i Blåvand.

”Det var en stor glæde og forløsning, da en dansker vandt 759 mio. i sommer, og vi tror på, at heldet ikke har passeret landegrænsen endnu. Man kan lidt kækt sige, at der er tradition for, at makspuljen går til en dansker.

Vi er i Danske Spil i hvert fald meget spændte på aftenens trækning og krydser fingre for, at vi får den 11. danske vinder af førstepræmiepuljen nogensinde,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Selv sagde den historiske, danske vinder dengang i juli:

“Det er fuldstændig vanvittigt! Jeg havde krøllet kuponen sammen og lagt den i skuffen, og selvom jeg var klar over, at vinderen var trukket, så turde jeg slet ikke tjekke den.

Det var først søndag eftermiddag, at jeg med kriller i maven endelig tjekkede kuponen, og så var det heldigvis den helt rigtige talkombination. Jeg blev fuldstændig overrasket og rystede over hele kroppen, men det føles fabelagtigt at være så heldig, og at kunne sikre familien i mange generationer,” sagde altså vinderen, der havde købt sin kupon i Menu Blåvand.

Sidste frist klokken 19

Danskerne har igennem de seneste år i det hele taget scoret flotte gevinster. Så sent som sidste år vandt en heldig spiller fra Roskilde 310 mio. kr. og i august i år blev en mand fra Odense 107 mio. kr. rigere, da han blev den anden dansker i 2022 til at vinde førstepræmiepuljen.

I denne uge kan det altså blive et hattrick i 2022, hvis fru Fortuna er med danskerne og udsigten til den rekordstore gevinst forventes at få interessen for Eurojackpot til at eksplodere.

”Det er jo helt vildt, at vi igen har en pulje på 750 mio. kr. Vi håber og forventer, at danskerne vil være med i aften, og at vi kan trække endnu en gigantisk gevinst hjem til Danmark. Vi kan se, at rigtig mange danskere er interesserede i at spille med, når puljen er så stor – og det er jo forståeligt nok. For hvem vil ikke gerne sætte trekvart milliard ind på kontoen?”, siger Malene Mølgaard.

Sidste frist for at deltage i lotteriet kl. 19.00 fredag, og trækningen foregår senere fredag aften.

Del artikel

Andre læser også