Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hvem slår til?: Nu kan du købe sydfynsk halvø med millionrabat

Foto: Ejendomsmæglerfirmaet &Living
Foto: Ejendomsmæglerfirmaet &Living

I starten af 2022 kom et ganske usædvanligt udbud til salg for et stort millionbeløb: Intet mindre end en halvø i det sydfynske øhav.

Knold eller Knolden, som øen hedder i folkemunde, blev dog taget af markedet igen i slutningen af året uden et salg, men nu er den tilbage igen – og denne gang med en millionrabat.

Det skriver boligmediet Boliga.

Halvøen, som ligger udenfor Fyns sydlige kyst tæt på Faaborg, kan nemlig blive din 17,5 millioner kroner – 2,5 millioner mindre end udbudsprisen på 20 millioner, som den kom til salg for sidste år.

For den nye pris får du øen – inklusiv 38 hektar jord og en landejendom på 239 kvadratmeter – som er forbundet med fastlandet via en lang tange, så du kan komme tørskoet derud.’

Flere solgte øer

Selvom det ikke ligefrem er hverdagskost, så er det ikke første gang, at en dansk ø eller halvø er kommet til salg – og er blevet handlet.

Bare i sommeren 2021 blev to øer i det danske farvand nemlig ifølge Boliga solgt for store millionbeløb:

Langø udenfor Langeland skiftede hænder for ti millioner kroner efter blot to uger på markedet – og rigmanden Per Wimmer købte Masnedø Kalv ved Sydsjællands kyst for 7,3 millioner kroner.

Den største handel af en privat ø, som Boliga har kendskab til, ligger dog tilbage i 2016, da øen Egholm ud for Skælskør skiftede hænder for 21.435.000 kroner.

Se øen her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.